Der bliver din tid arbejdet i februar præcist det samme værd som alle andre måneder jo. Måske du får mindre udbetalt, men du har jo også arbejdet mindre.
Til gengæld er din husleje, din telefon, dit internet, din forsikring, dine kontaktlinser, dine streamingservices, leasingen på din bil, fitness, avis og så videre dyrere i februar. Og dermed bliver dit arbejde relativt set mindre værd fordi du kan købe mindre med din løn end andre måneder.
Nej dit arbejde bliver ikke mindre værd, du har jo ikke arbejdet den samme mængde, du har arbejdet mindre. Din købekraft per arbejdet time er præcist den samme, så værdien af arbejdet er uændret.
Din købekraft er netop ikke det samme. Lad os sige at du normalt tjener 10.000 kr om måneden og bruger 5.000 på faste udgifter. Så kommer februaren over alle februarer der kun er på 15 dage! Du kan kun arbejde halvt så mange timer men dine faste udgifter er uændrede, så den måned har du et rådighedsbeløb på 0kr.
Det er den effekt økonomer referer til når de snakker om arbejdsudbudseffekter ved f.eks. øgede afgifter: Når en bestemt vare bliver dyrere bliver din løn reelt mindre værd og du får mindre incitament til at arbejde.
Det vender bare min pointe om: uanset om du er funktionær eller timelønnet, så har vi mange faste månedlige udgifter. Det er underligt, for måneder er ikke det samme hele tiden. Om vi snakker om løn eller udgifter er det jo det samme.
Det er klart, men der bliver februar jo så bare mindre værd. Det er lige så arbitrært. Det ville give mere mening at basere det på uger.
Der bliver din tid arbejdet i februar præcist det samme værd som alle andre måneder jo. Måske du får mindre udbetalt, men du har jo også arbejdet mindre.
Til gengæld er din husleje, din telefon, dit internet, din forsikring, dine kontaktlinser, dine streamingservices, leasingen på din bil, fitness, avis og så videre dyrere i februar. Og dermed bliver dit arbejde relativt set mindre værd fordi du kan købe mindre med din løn end andre måneder.
Nej dit arbejde bliver ikke mindre værd, du har jo ikke arbejdet den samme mængde, du har arbejdet mindre. Din købekraft per arbejdet time er præcist den samme, så værdien af arbejdet er uændret.
Din købekraft er netop ikke det samme. Lad os sige at du normalt tjener 10.000 kr om måneden og bruger 5.000 på faste udgifter. Så kommer februaren over alle februarer der kun er på 15 dage! Du kan kun arbejde halvt så mange timer men dine faste udgifter er uændrede, så den måned har du et rådighedsbeløb på 0kr.
Det er den effekt økonomer referer til når de snakker om arbejdsudbudseffekter ved f.eks. øgede afgifter: Når en bestemt vare bliver dyrere bliver din løn reelt mindre værd og du får mindre incitament til at arbejde.
Din købekraft per arbejdet time er præcist den samme uanset hvordan du vender og drejer det jo.
Det vender bare min pointe om: uanset om du er funktionær eller timelønnet, så har vi mange faste månedlige udgifter. Det er underligt, for måneder er ikke det samme hele tiden. Om vi snakker om løn eller udgifter er det jo det samme.
Det er selvfølgelig rigtigt, tror min hjerne slog fra et sekund