Man kunne jo spørge Messerschmidt hvilken del af Danmark han ville afgive til Rusland og hvor mange milliarder han ville være villig til at give for at beholde det.
Hørte et interview i p1 morgen med ham. Argumentationen går på at Ukraine ikke kan vinde uanset hvad. Han siger at resten af Europa skulle have haft bidraget med meget mere hvis det skulle have lykkedes at presse russerne tilbage. Som det ser ud nu, specielt set i lyset af udfaldet af det amerikanske valg, kan Ukraine, i følge Messerschmidt, kun tabe mere og mere land og befolkning til Rusland. Han mener at nu er det rette tidspunkt at forhandle på, så flere mennesker ikke skal dø i en krig der alligevel kun kan tabes mere.
Om han har ret skal jeg ikke kunne sige, og jeg skal da også indrømme, at min politiske bias gør, at jeg ganske forudindtaget automatisk er uenig med Messerschmidt uanset hvad han siger. At stoppe bidraget har aldrig været min go to holdning. Men hans perspektiv gav da stof til eftertanke. Kan han have ret i at en fredsforhandling faktisk er den bedste, og måske eneste løsning? Ikke mindst for alle de menneskeliv der går tabt og tragedie som krig medfører? Dette gælder både russere og ukrainere. Tror ikke den almindelige russer har det store begreb om hvad de egentlig laver i Ukraine.
Det lyder fornuftigt, når du vender det sådan. Jeg er bare ikke sikker på, det er virkelighed. Afgives territorie til Rusland, betyder det, at det kan betale sig at invadere andre lande og at udfordre de internationale landegrænser. Hvis Putins mål var at nøjes med en bid af Ukraine, så giver det fint mening at forhandle om fred her, give ham noget land og derved spare en masse liv. Men det stopper jo ikke dér. Såfremt Ruslands ambition er at ændre verdensordenen (mere autokrati, mindre demokrati), giver Messerschmidts tilgang blot hjemmel til at indtage mere/flere land(e) efter en belejlig pause for Putin til at opruste sin hær.
I mine øjne er Messerschmidt en charlatan, og jeg giver ikke meget for hans perspektiv. Han sår tvivl om vores støtte til et europæisk land, der kæmper for sin ret til demokrati. Jeg mener ikke, vi kan ikke tillade os at give op eller blive krigstrætte, før Ukrainerne, der står på slagmarken, selv gør.
Det er teknisk set ikke min vending. Jeg refererer den bare. Ville tilføje et andet perspektiver til debatten, da jeg tænker, at vi her inde er ret enige med hensyn til støtte til Ukraine.
Giver dig helt ret med Messerschmidt. Han er skarp og veltalende og kan argumentere for det meste.
Han er ikke dum. Og han har brug for vælgere. Måske en populistisk tilgang er netop den strategi, han kan bruge for at differentiere sin politik og holde DF over spærregrænsen? Dét sagt, så bør et politisk flertal lægge afstand til hans opråb for vores fælles sikkerhed og stabilitet. Løkke er så den første.
Man kunne jo spørge Messerschmidt hvilken del af Danmark han ville afgive til Rusland og hvor mange milliarder han ville være villig til at give for at beholde det.
Hørte et interview i p1 morgen med ham. Argumentationen går på at Ukraine ikke kan vinde uanset hvad. Han siger at resten af Europa skulle have haft bidraget med meget mere hvis det skulle have lykkedes at presse russerne tilbage. Som det ser ud nu, specielt set i lyset af udfaldet af det amerikanske valg, kan Ukraine, i følge Messerschmidt, kun tabe mere og mere land og befolkning til Rusland. Han mener at nu er det rette tidspunkt at forhandle på, så flere mennesker ikke skal dø i en krig der alligevel kun kan tabes mere.
Om han har ret skal jeg ikke kunne sige, og jeg skal da også indrømme, at min politiske bias gør, at jeg ganske forudindtaget automatisk er uenig med Messerschmidt uanset hvad han siger. At stoppe bidraget har aldrig været min go to holdning. Men hans perspektiv gav da stof til eftertanke. Kan han have ret i at en fredsforhandling faktisk er den bedste, og måske eneste løsning? Ikke mindst for alle de menneskeliv der går tabt og tragedie som krig medfører? Dette gælder både russere og ukrainere. Tror ikke den almindelige russer har det store begreb om hvad de egentlig laver i Ukraine.
Det lyder fornuftigt, når du vender det sådan. Jeg er bare ikke sikker på, det er virkelighed. Afgives territorie til Rusland, betyder det, at det kan betale sig at invadere andre lande og at udfordre de internationale landegrænser. Hvis Putins mål var at nøjes med en bid af Ukraine, så giver det fint mening at forhandle om fred her, give ham noget land og derved spare en masse liv. Men det stopper jo ikke dér. Såfremt Ruslands ambition er at ændre verdensordenen (mere autokrati, mindre demokrati), giver Messerschmidts tilgang blot hjemmel til at indtage mere/flere land(e) efter en belejlig pause for Putin til at opruste sin hær.
Kan anbefale et lyt til Anna Libak: https://www.weekendavisen.dk/podcast/avistid - “Ruslands Krig” fra 5:07 minutter inde.
Direkte link
I mine øjne er Messerschmidt en charlatan, og jeg giver ikke meget for hans perspektiv. Han sår tvivl om vores støtte til et europæisk land, der kæmper for sin ret til demokrati. Jeg mener ikke, vi kan ikke tillade os at give op eller blive krigstrætte, før Ukrainerne, der står på slagmarken, selv gør.
Det er teknisk set ikke min vending. Jeg refererer den bare. Ville tilføje et andet perspektiver til debatten, da jeg tænker, at vi her inde er ret enige med hensyn til støtte til Ukraine.
Giver dig helt ret med Messerschmidt. Han er skarp og veltalende og kan argumentere for det meste.
Man kan argumentere for alt. Det er bare et spørgsmål om at vælge sin prioritet. Individet eller gruppen. Lokalt eller globalt. Fremskridt eller stabilitet. Regler eller frihed. Der er ingen “rigtige” svar, kun valg og konsekvens.
As a consequence of your action, this entity will continue, and this entity will not.
Fed Half-Life reference ind fra højre alligevel.
Her er en pendant fra Anders Puck Nielsen - hans udlæg virker mere fornuftigt end Messerschmidts populistiske opråb.
“What is Russia’s plan for victory?” video fra 12/12/2024
Han er ikke dum. Og han har brug for vælgere. Måske en populistisk tilgang er netop den strategi, han kan bruge for at differentiere sin politik og holde DF over spærregrænsen? Dét sagt, så bør et politisk flertal lægge afstand til hans opråb for vores fælles sikkerhed og stabilitet. Løkke er så den første.