Studiet fra Aarhus Universitet, støttet af Rockwool Fonden, viser, at kvinder på mellemlange uddannelser, som får deres første barn under studiet, senere oplever hurtigere lønstigninger end kvinder, der venter med børn til efter uddannelsen. Mens studentermødrene starter deres arbejdsliv lidt senere og indledningsvis har lavere løn, indhenter og overhaler de deres medstuderende lønmæssigt omkring 40-årsalderen. Forskellen i lønstigning er markant: 2,1 % om året for studentermødre mod 1,2 % for dem, der får børn efter studiet.
Professor Astrid Würtz Rasmussen forklarer, at de kvinder, der får børn under studiet, ofte har fordele såsom højere karakterer og uddannede forældre, hvilket kan give dem et karrieremæssigt forspring. Desuden kan arbejdsgivere betragte dem som effektive og mindre tilbøjelige til at tage barsel senere.
Dog gælder resultaterne primært kvinder med mellemlange uddannelser som lærer- og pædagogstudier, mens kvinder på længere uddannelser ikke opnår samme lønfremgang ved at få børn under studierne. Professor Peter Fallesen påpeger, at selvom resultaterne kan afhjælpe bekymringer om at få børn under studierne, påvirker de næppe den samlede fertilitet, da lavere fødselstal især skyldes, at kvinder uden videregående uddannelse får færre børn.
Men opvejer overhalingen den lavere løn i starten, også hvis man tager renters rente i mente? Pengene er jo bedre tjent før end efter.
Det lyder umiddelbart blot som en socio-økonomisk effekt. Studerende med mange ressourcer er mere tilbøjelige til at få børn. Det er klart at den samme gruppe står bedre end gennemsnittet, da de har mange ressourcer. Kan man virkelig sige at der er nogen kausalitet mellem de to ting? Jeg ser det mere bare som en korrelation.
Jeg vil absolut også mene det er en korrelation. Jeg har ikke set studiet, men det er muligt, at der er tale om en journalistisk stramning tænker jeg. Et ønske om en kausalitet.
Tjoh penge er utvivlsomt bedre tjent før end efter, men hvis effekten - altså højere løn - gør sig gældende over en 30 årig periode (en pensionsalder omkring 70) overhaler de måske stadig. Eller i det mindste er det ikke et minus. Jeg synes egentlig det mest interessant er så specifikt det er: det er kun mellemlange uddannelser, ikke korte og ikke lange. Og jeg vil næsten gætte på, at hvis man splittede de mellemlange op, vil der være nogen af uddannelser, som trækker læsset betydeligt mere end andre.