Jeg ved at dette ikke har så meget at gøre med Danmark, men som en stor tilhænger af demokrati for alle har jeg fulgt med i udviklingen i et af de ellers mest stabile lande i Asien.
Siden da har politiet intensiveret deres forberedelser og holdt adskillige møder for at planlægge en ny anholdelsesoperation. Ifølge forlydender kan flere end 1000 betjente blive indsat i en operation, der kan strække sig over flere dage.
Præsidentens residens er blevet sikret med pigtråd og køretøjer, der blokerer adgangen.
Stabschef Chung Jin-suk siger ifølge AP, at han har forstået, at “D-dag” for anholdelsen er onsdag.
Det er for mig at se en yderst tapper kamp sydkoreanerne har gang i og de stopper ikke for at få fred og bekæmpe autokrati. Jeg ser frem til hvordan det udfolder sig på “D-dag” og håber det bliver klaret uden tab af menneskeliv.
Hvad er jeres holdning til begivenhederne? Burde det være et eksempel på at selv når djævlen banker på døren, så er håbet ikke ude, og vi bør kæmpe for vores rettigheder? Vil noget lignende i Danmark kunne ske hvis vi bliver mødt med det autokratiske eller mangler vi sydkoreanernes viljestyrke?
Burde det være et eksempel på at selv når djævlen banker på døren, så er håbet ikke ude, og vi bør kæmpe for vores rettigheder?
Det er et godt eksempel - jeg håber sydkoreanerne får hvad de kæmper for.
Vil noget lignende i Danmark kunne ske hvis vi bliver mødt med det autokratiske eller mangler vi sydkoreanernes viljestyrke?
Jeg synes godt vi kunne have noget mere viljestyrke. Jeg er bange for at vi i Danmark er blevet for komfortable. Holdningen er “vi skal nok klare os” og “det skal nok gå”.
Tag fx store bededag. Hvis det var sket i Frankrig havde der sikkert været massive protester. I Danmark var der protester men ikke så store og ingen strejke, og vi stoppede det da heller ikke. På godt og ondt sidder mange komfortabelt derhjemme på sofaen.
Jeg ved at dette ikke har så meget at gøre med Danmark
Bare lige som en påmindelse så er der intet krav om at indlæg på Feddit.dk skal handle om Danmark - det var et krav på /r/Denmark, men ikke her.
Tag fx store bededag. Hvis det var sket i Frankrig havde der sikkert været massive protester. I Danmark var der protester men ikke så store og ingen strejke, og vi stoppede det da heller ikke. På godt og ondt sidder mange komfortabelt derhjemme på sofaen.
Det var nemlig også det jeg tænkte på. Vi brokker os lidt og “så er det da heller ikke værre.” Jeg har en stor misundelse til Sydkoreas viljestyrke. Der er meget vi kan lære derfra. På den anden side så ser jeg heller ikke at det kunne være muligt at det samme sker i Danmark. Vi har ikke et folkevalgt statsoverhoved men i det 21. århundrede, så vil misbrug af den reelle magt som regenten har hurtigt få ham afsat, teknikaliteter eller ej. Sidst regenten i Danmark væltede regeringen er trosalt et århundrede siden og kun mod en yderst upopulær regering (vi kan så diskutere om han gjorde det rigtige, men der kom jo afstemning, han prøvede ikke at støvsuge mere magt og kongehuset er den dag i dag i bedste velgående).