Husk på at partierne i USA er langt mere vidt favnende, så det er ikke altid de er enige internt. Men det er mit indtryk at det er tilfældet på for eksempel lgbt, udlændingepolitik og krigen mellem Israel og Iran, Hamas, Hizbollah. Jeg mener jeg har set eksempler på folk der er valgt til et offentligt embede fra demokraterne, der nægtede at anerkende Hamas som terrororganisation, samt udtrykke støtte til terrorangrebet 7. oktober sidste år. Det er selvfølgelig også noget vi har set eksempler på venstrefløjen herhjemme, men slet ikke i samme omfang.

Edit: Og jeg medgiver gerne at jeg også nemt bliver farvet af min egen opfattelse. Jeg tror egentlig at det er et symptom på den klassiske os-mod-dem kamp, hvor man nemt kan blive lidt fartblind, og ikke prøve at se modpartens synspunkter og bevæggrunde. Jeg mener at det er sundt at prøve at kigge på hvorfor modparten gør og mener hvad den gør, og hvad der ligger til grund for det. Selvom man ikke rykker på sine egne holdninger, er det sundt at prøve at udfordre dem en gang i mellem.