I alt 3.112 unge har i år søgt om at få adgang til blot 280 pladser på psykologistudiet på Københavns Universitet (KU). Antallet af ansøgere til Institut for Psykologi er næsten lige så højt som til medicin-studiet på KU, som har markant flere pladser, nemlig 650. Og ansøgertallet er højere end til jurastudiet, som endda tilbyder 871 sæder i auditorierne.
Tendensen går igen på de tre andre universiteter i Danmark, som tilbyder en teoretisk videnskabelig indføring i sindet og mennesket: Unge er vilde med psykologi.
»Vi oplever blandt unge en stigende interesse for, hvordan psykologi og psykologisk videnskab kan være med til at kaste lys over og adressere mange af de dagsordener og emner, som fylder store dele af den offentlige debat og i de unge voksnes liv og livsverden«, siger professor Signe Allerup Vangkilde, der er studieleder på Institut for Psykologi, KU.
Det er en fin pointe, Signe Vagnkilde kommer med: mon ikke den øgede tilstrømning skyldes mistrivsel (eller fokus på mistrivsel) blandt unge? Da jeg skulle vælge studieretning lød historien, at de som valgte psykologi i virkeligheden gerne ville kunne fixe eller forstå sig selv.
Jeg kender selv nogen som søgte ind på psykologi netop fordi de selv havde haft psykologiske problemer. Så jo jeg tror også det er en del af det.