Her i hjemmet er det ofte lidt en udfordring med opfindsomheden når det kommer til middagsmad, og det er mest fordi at vi skal finde noget som husets toethalvt-årige også gider at spise. Vedkommende er ikke som sådan kræsen, men er blot som en almindelig toethalvt-årig tror jeg. Det er sjældent at en tallerken mad bliver tømt, og hvis man spørger dem om hvad de har lyst til at spise til aftensmad, og dernæst tilbereder det, er der heller ingen garanti for, at der bliver spist en nævneværdig mængde.

Pastaretter plejer altid at fungere (især Mac N’ Cheese), og tofu stegt i sesamolie. Men man vil jo gerne variere kosten bare en lille smule for de små, så derfor:

Til jer med småbørn, hvilke retter laver i til jeres rollinger, som de gerne spiser? Vi er en vegetariansk husstand, men laver kød til ungen ca et par gange om ugen, så både kødretter og vegetarretter er velkomne.

EDIT: Tusind tak for alle kommentarerne, der er masser af fantastiske forslag!

  • letrasetOP
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    ·
    10 months ago

    Og hov, jeg glemte at sige tusind tak for dine forslag. Tusind tak! Den der dhal lyder som et rigtig godt forslag (og inden for mine køkkenfærdigheder), ligeså gør de andre retter du nævner.

    • Underbroen
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      10 months ago

      Det var absolut så lidt - det var en god tråd med masser af god inspiration! Som også kan tilpasses mine evner i et køkken.