Nu skal man ikke male fanden på væggen bare fordi medierne kun dækker brokkeriet. Jeg synes faktisk at folkeskolen gør det en hel del bedre end da jeg selv var barn, men det har jo ingen nyhedsværdi.

Selvfølgelig vil de nye krav til inklusion give udfordringer, og det skal løses. Jeg tror dog ikke at “kæft trit og retning” er metoden, og jeg er i tvivl om “ro i klassen” overhovedet er det rigtige mål at sætte for børn.

Det er ikke realistisk og hvad vil man egentlig opnå? Jeg har aldrig været på en arbejdsplads hvor der var behov for eller krav om total stilhed. Hvorfor skal børnene lære det eller tvinges til det?

Måske skulle man overveje om de faste timer foran tavlen er den rigtige måde at undervise på, eller om skoleskemaet kunne være mere fleksibelt og tilpasses de enkelte elevers faglighed eller udfordringer. Der skal selvfølgelig også være plads til fælles undervisning, for der også en læring i at kunne begå sig med børn som er forskellige fra en selv.

Fagligheden bekymrer mig ikke. Nutidens børn har allerede bevist under corona pandemien at de er meget mere selvstændige, ansvarlige og selvhjulpne i undervisningen, når det er nødvendigt og hvis de får lov. At de nu er sendt tilbage på den faste stol er også et skridt tilbage i udviklingen af undervisning.

For min skyld kan de roligt forkorte skoledagen og afslutte hele folkeskolen efter 7-8 klasse, og så give tilsvarende flere år i de gymnasiale uddannelser, hvor fagligheden opstår i de linjer som de selv vælger.