Hej dk preppers
Hvad er jeres status med forråd og hvad er jeres tanker?
Er vand den bedste løsning eller er det ok at bare have et par life straws liggende? Altså det stopper nok ikke med at regne.
Lever i bare dag til dag?
Jeg synes ikke at der har været så meget fokus på det i Danmark, i Sverige har de lidt bedre styr på den slags.
https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hvor-tit-skal-mit-prepper-lager-udskiftes
Dansker i U.K. her, så ved ikke om det gælder.
Jeg er ikke prepper. Bryder mig ikke om udtrykket.
Jeg er dog forberedt til en krise. Det er rettidig omhu. Det største sted folk tager fejl, i mine øjne, i forhold til at være kriseforberedt, er at de tænker på nogle kritiske ting og glemmer alle andre kritiske ting.
Jeg har med fordel skiftet mit åsyn på forberedelse, så jeg nu tænker “dage”. Hvor mange dage kan vi klare os hvis der opstår en forsyningskrise?
Jeg forbereder mig ikke på zombies, eller total nedbrydelse af vores samfund.
Men vi er klar til 10 dage, ca. 10 dage uden vand, 10 dage uden elektricitet. 10 dage uden madforsyning. 10 dage uden gas-varme (ingen fjernevarme her i U.K.; her bruges der udelukkende gas - 95% - og varmepumper - 5%). Nogle ting kan holde længere, men jeg sætter mit fokus på 10 dage og sikrer mig at vi har det vi skal bruge, af alle kategorier.
Vi er 6 i familien. Vi har tørfoder, vi har vand, vi har batteri, solceller og benzin-drevet top-up generator, vi har gas og campingkøkken, et lager af sorte affaldssække til at sætte i toilettet, presenninger, nødradio, lommelygter, medicinlager osv.
Min store fortrydelse er at jeg købte en benzin generator, i stedet for en gas generator. Gas kan holde sig for evigt, næsten, men selv med konserveringsmidler skal mit benzin lager (det lyder lidt størrere end det er, jeg har to tanke og samlet 20L) udskiftes hvert andet år. Det går nok, jeg iblander det i bilens sammen med nyt benzin men det er lidt træls at skulle stå og bakse med det.
Hvis vi skulle forøge antallet af dage vi er forberedt til så bliver det væsentligt sværere. Efter 10 dage er dem der ikke har forberedt sig ved at blive desperate og så skal man til at tænke på, at ikke alle opfører sig ordentligt når de bliver sultne og tørstige. Men min formodning er at samfundet vedbliver og det derfor kun er en kortere periode, vi skal være klar på.
Samfundsnedbrud er næsten umuligt at forberede sig på IMHO. Så skal man have bug-out shelters, frø, jord, jagtmidler, og meget mere viden end jeg har i forhold til at reparere og lave nyt osv. Vi har et konkret problem at min kone skal bruge noget specifik medicin (thyroxin) resten af hendes liv og det er meget svært at fremstille og dosere (man skal tørre fåre-skjoldbruskkirtler, pulverisere det og så gætte sig frem til dosering). Vi har et roterende nødlager af medicinen men det holder ikke så længe så det er begrænset hvor stort det kan være.
Lyder som om I er ret godt forberedte.
Angående benzin oplever jeg ikke at det kan holde 2 år. Hvis jeg bruger 6 måneder ( benzin der har overvintret i havetraktoren ) gammel benzin, kan det tydeligt høres og mærkes på motorens gang. Fyldet jeg friskt benzin i springer den i gang og kører som en ny maskine.
Alkylatbenzin holder sig noget længere dog.
Generelt enig. Jeg tilføjer Fuel Fit, som binder etanol og stabiliserer benzinen så den kan holde i et par år.
https://www.briggsandstratton.com/eu/en_gb/products/care-products/fuel-fit.html
Hermed ikke sagt at benzin der er to år gammel virker lige så godt som frisk 95 E10 men officielt burde det holde 3 år med Fuel Fit - jeg skifter dog hvert andet år og, ja, generatoren bliver startet hvert sjette måned og får lov til at køre i 10-15 minutter.
Skulle netop til at skrive at holdbarheden på alkylatbenzin er noget længere.
Life straws er gode, men husk at du også skal bruge vand til andet end at slukke tørsten.
Jeg synes ikke at der har været så meget fokus på det i Danmark, i Sverige har de lidt bedre styr på den slags.
I Sverige er krisementaliteten vidst også lidt anderledes. De virker mere kampklare om krisen eller kriget kommer.
I Danmark ytrer vi omvendt, at regeringen ikke må lave skræmmekampagner, når der jo ikke er nogen direkte trussel mod landet.
Det er dog ingen skam at udvise rettidig omhu at have eget hjemmeberedskab med førstehjælpskasse, lidt vand, og måske en lygte og sådan.
Vores største prepperkøb herhjemme har nok været en gasgrill i tilfælde af kortvarig strømafbrydelse. Den har vi så haft glæde af over sommeren uanset.
Noget, jeg føler mig dårligt rustet til, er mental (og fysisk) kriseforberedelse: “Hvad gør vi sammen lokalt ved en krisesituation - naboer imellem?”, “Har nogen særligt brug for medicin eller hjælp?”, “Hvordan kommunikerer vi i lokalsamfundet - og hvor finder vi information fra myndighederne?”
På onsdag skal jeg ind at se hvad hjemmeværnet er for en størrelse - og hvilke (af)delinger, der findes. Det må være en start.
Har faktisk ikke gjort noget prepping overhoved. Skulle nok begynde at have noget vand et sted… Det er nok trods alt det vigtigste.
Er det bare at have plastflasker stående i kælderen/skuret eller hvad gør I andre? Er der noget smart man kan gøre?
Ja, er der ét sted man skal starte, er det klart vand. Jeg har efterhånden 20 liter i 2 litersflasker stående, så jeg burde kunne klare mig snildt 5 dage, og nok noget mere med rationering.
Når det kommer til mad, så er ideen egentlig bare at jeg spiser hvad jeg nu har. Start med køleskabet første og anden dag, dernæst fryser og så til sidst kan jeg spise alt det langtidsholdbare mad. Jeg har en lille campinggasbrænder, som jeg tænker at jeg kan tilberede kød, ris og pasta i. Jeg vil tro at langt de fleste reelt har mad nok til at kunne klare sig 3-5 dage uden de store problemer. Det bliver ikke sjovt og ej heller spændende mad, men det er ikke en prioritet i den situation.
Når man har det på plads kan man så begynde at tænke på nødradio, stearinlys, varme tæpper, plastikposer (til afføring), vådservietter, håndsprit, medicin og den slags. Der bør man nok tjekke Beredskabsstyrelsens guide: https://www.brs.dk/da/forberedt/
campinggasbrænder
Husk at det ikke er alle brændere der er godkendt til indendørs brug.
Meget af det er “cover my ass” fra producenterne. Tror ikke der findes en eneste gas/multibrænder hvor de ikke skriver at de ikke må bruges indendørs.
Med en gasbrænder til madlavning er risikoen i et hus/lejlighed nok relativt begrænset. I telte går tingene, pga størrelsen, hurtigere end i en lejlighed.
Det er helt normalt at vinterekspeditioner, fx Sirius, bruger brændere i telte.
Hvis du begynder at hive en grill inden for, så bliver det hurtigt “spændende”
Lidt læsestof
https://komud.dk/brænder-i-telt/
https://jaktogfiske.njff.no/friluftsliv-gassbrenner-guide/luktfri-usynlig-dodelig/234762
Ja, det ved jeg. Det vil være madtilberedning på altanen i sådan en situation.
Jeg tænker også at vi bare har mad nok lagret i hverdagen til at vi kunne klare os. Vi har da også en stor pose kattemad liggende et sted… Det er godt nok nødløsningen men det er da en løsning tænker jeg, hvis der virkelig ikke er andet - hvis katten kan spise det kan vi vel også 😂.
Vi har stearinlys men ikke så mange, dyner og tæpper og plastikposer og vådservietter er hverdagsinventar. Håndsprit tror jeg også vi har i små mængder. Vi har bil så FM radio skulle være dækket også. Det er en elbil men den plejer at være ladet rimeligt op og vi burde sagtens kunne køre til familie eller venner hvis det bliver nødvendigt.
Så ja tror egentlig mest det bare er vand vi mangler. Det er nu også et rimelig vigtigt punkt på listen 😅
Og start med vin og spiritus! Det er træls at have tømmermænd uden vand 😄
Det eneste, vi for alvor har forberedt, er flaskevand. Vi har bare taget et par liter ad gangen i forbindelse med de daglige indkøb, og nu har vi fået opbygget en fornuftig mængde.
Vi bor på landet, har nogle nøjsomme dyr på marken og et godt lager af pasta og andre basisvarer i skabet. Vores komfur kører på flaskegas, og vi har desuden en brændeovn. Derudover har vi købt ekstra medicin.
Alt i alt føler jeg vi er godt dækket ind.
Allerede der har i nok en rimelig stor fordel.
Ja, forestiller mig også at vis det virkelig bliver alvorligt en dag så kommer familie fra byen måske herud… det ikke noget jeg har snakket med nogen om, men det bestemt en mulighed - især børn.
Tænker måske mindre over prepping end jeg burde.
Hustruen har lagret vand i kælderen. Vi har noget mad på hylderne, havregryn i skabet osv. Har rigeligt brænde til at opvarme hele vinteren. I yderste konsekvens kan jeg slagte en af vores køer. Komfuret kører på gas fra flaske og vi har egen brønd med mange m3 vand i. Det vil dog nok skulle renses inden det kan drikkes.
Edit. Glemte at skrive at vi pt har et dusin høns, og at vi løbende udvidder. Ubegrænsede mængder af æg i høj kvalitet er helt fantastisk.
Jeg under jer på landet. Det er ikke lige sådan at få en ko op i lejligheden.
Arh, mon ikke det kan lykkes med et solidt stillads, en masse reb, nogle pullerter og lidt god vilje? Forudsat at man har skaffet koen da.
Man kan altid starte med lidt fjerkræ og en ged at malke! Hvor der er vilje er der vej
God ide, jeg vender den lige med konen
Umiddelbart tænker jeg du kan risikere det bliver noget bøvlet at basere sit vand udelukkende på et par lifestraws. Altså, du kan nok overleve på vandet i toilettet (cisternen 😉) et par dage, men det er måske ikke sådan super hyggeligt.
Det er relativt hurtigt at løbe scenariet over i hovedet - hvad gør jeg hvis strømmen går og ikke kommer igen i 3 dage? Vand? Varme? Mad? Grej?
Giv dine naboer en tanke også, er det fru Hansen på 76 kan det godt være du skal se over om hun behøver et ekstra tæppe hvis det er -10 ude.
Beredskabsstyrelsens lille folder kommer forbi alt hvad jeg har nævnt og mere til.
Herude i skoven vil der nok gå et godt stykke tid før vi ville have behov for hjælp.
Vand - Vi har egen boring med hydrofor på, går strømmen har vi ca 100l frisk vand i reserve i den.
Mad - Viktualierummet vil næsten altid have tørvarer og konserves nok til godt lang tid. Plus fryseren vil betyde der er en større grillfest efter en uges tid uden strøm. Vi har rigeligt frilufts grej og gas til at lave mad.
Varme - Vores største udfording er varme, vi har jordvarme, ryger strømmen bliver der koldt, men vi er godt dækket ind på friluftsgrej til at kunne klare det.
Jeg tror du har ret, jeg bor i lejlighed så det gør det lidt mere kompliceret mht. Varme plads til grej, osv. Jeg kunne rigtig godt tænke mig en urtehave med nogle gode planter som bare gror, kartofler eller jordskokker, løg? Også lidt fordi at det et hyggeligt, men de gider ikke rigtigt i foreningen.
Og vi har næsten intet spejder grej
De fleste har dyner, tæpper, overtøj, osv nok til at varme ikke bliver en kritisk faktor.
Du dør ikke af sult på tre dage, men det bliver ikke behageligt.
Og som sagt, så kan du sagtens klare dig med et lifestraw og vandet i cisternen i 3 dage, men igen, det bliver ikke just lækkert eller behageligt.
Sådan en lille simpel fætter som den her og en dåse gas koster ikke det vilde og så kan du da koge din pasta om ikke andet.
Det kan godt være kartofler og jordskokker de gror, men det gør ukrudtet også 😄
Alt det her prepping handler ikke om at vi skal overleve verdens undergang, det handler om at tage belastningen af beredskabet I tilfælde af at der sker noget.
Risikoen for at der sker noget er trods alt meget lille og du skal ikke gå og være bange for at dø fordi du ikke har 9 liter vand per person stående hjemme.