Fandt lige denne artikel fra TechDirt med en fin analyse af hvordan det går med UKs implementering af samme:
AI synopsis:
Den britiske Online Safety Act bliver brugt til meget mere end blot at beskytte børn mod skadelig indhold. Loven kræver nu aldersverifikation for at få adgang til en lang række forskellige typer indhold – ikke kun pornografi eller åbenlyst ulovligt materiale. Ifølge artiklen og underbyggende kilder gælder alderskontrollen bl.a. også:
-
Sundhedsorienterede fora, for eksempel støttegrupper for afhængighed, debat om perioder (menstruation), støtte til ofre for seksuelle overgreb og information om at stoppe med at ryge.
-
Adgang til musikvideoer på Spotify, der er markeret som 18+.
-
Adgang til krigs- og protestvideoer på platforme som X (tidligere Twitter).
-
Selv Wikipedia risikerer at lukke for bred adgang i Storbritannien, fordi store mængder indhold kan blive aldersbegrænset, også selvom det er informationsmateriale.
Loven omfatter også krav om at platforme hurtigt skal fjerne eller blokere alle former for indhold, der vurderes som ulovligt, fx indhold der relaterer sig til ekstremisme, vold, hadforbrydelser, cyber-flashing, deepfake-porno, salg af ulovlige stoffer, våben mv… Disse krav gælder for både børn og voksne – ikke kun for børnebeskyttelse.
Kritikken i artiklen går især på, at disse tiltag begrænser voksne borgeres adgang til lovlige og ofte hjælpsomme ressourcer, fx sundhedsinformation eller støttegrupper, og at indsamlingen af persondata til aldersverifikation øger risikoen for datalæk, overvågning og begrænser anonymiteten på nettet uden at løse de reelle problemer, den var ment til at håndtere.
Kort sagt: Selvom lovens officielle formål er at beskytte børn, betyder implementeringen, at mange voksne nu også møder strenge adgangsbarrierer til materiale, som slet ikke er ulovligt – men kun markeret som “særligt” eller følsomt indhold.
-
Jeg stoler på, at de har de rigtige intentioner. Men jeg stoler ikke nok på kompetencerne i embedsværket til, at de kan gøre det. Jeg tror, der er stor risiko for, at det kan gå galt.
Det rammer ret godt hvordan jeg var det med den her lovgivning. Jeg er dog ikke overbevist om, at der rent faktisk udelukkende er gode intentioner fra politikernes side (hverken EU eller DK) ifbm. den her type lovgivning, hvilket kun gør det til en endnu dårligere idé.
Hvilke dårlige intentioner ville der være? :)
Så en artikel forleden hvor UKs implementering af online person-verificering blev brugt til at blokere (verificering påkrævet) alle subreddits der omhandler dokumentation af Israels folkedrab i Gaza.
“Save the children! (Just not the ones in Gaza, and we want to know if you want to know about that subject for … reasons.)” — UK, probably
Synes ikke det er særligt svært at se hvordan et værktøj af den karakter meget nemt kan misbruges. I en verden hvor lande lader til at falde for fascisme på stribe, synes jeg personligt ikke det er den fedeste idé at stole på at vores egen regering vil være godartet i al uendelighed.
Er det meningen at det er befolkningen der skal beslutte præcist hvilke websites der skal på “overvågningslisten”? Mon ikke det er regeringen (eller hvem nu de udliciterer opgaven til …) der ender med 100% af beslutningskraften på den front?
“et overvågningsregime, hvor staten pludselig har en masse data på os alle sammen, om hvad vi foretager os på nettet”
f.eks. er noget så simpelt som nummerplade scannere i USA blevet brugt af politi til at opspore kvinder der tager væk fra stater hvor abort er ulovlig, for at få det foretaget i stater hvor det er lovligt.
De her systemer garanterer kun borgeres privatliv under den antagelse at regeringen og ordensmagten udelukkende handler i borgerens interesser og aldrig misbruger magt. Det er en temmelig fejlbehæftet antagelse, så det er næsten en garanti at de her systemer vil blive misbrugt til at krænke privatlivets fred.