Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!
Jeg ligger syg med en dum virus som min kæreste kom til at smitte mig med. Jeg tøffer rundt og hygger mig og tror jeg vil notere en drøm ned som jeg havde i nat. Modsat de fleste andre drømme jeg har haft, så var den her drøm formet som en billedbog og jeg har mange af billederne og handlingen klart i min hukommelse, så det kunne være lidt sjovt at lave den når nu jeg alligevel skal sidde herhjemme og hoste mine lunger op. Hvis jeg får lavet noget på den, så deler jeg den gerne herinde senere-ish.
Historien er også meget simpel og lidt sød hvilket ikke er super typisk for mit vedkommende. Jeg plejer næsten altid at have body-horror drømme hvor forskellige dele af min krop rådner og falder af, så en sød lille drøm som denne er da forfriskende!
😦
Jeg døjer også med mareridt oftere end jeg foretrækker. Tit handler det om at jeg er faret vild og ikke ved hvor jeg er, eller at jeg kommer for sent til noget, især eksamener. Hvilket er fjollet siden det er flere år siden jeg har været i undervisning.
Ej det lyder altså heller ikke sjovt! Det er dog interessant hvilke ting, der hjemsøger os og går igen i perioder hvor vi er stresset og/eller ængstelige.
Jeg oplever personligt ikke at der er nogen sammenhæng med stress osv. i forhold til om jeg får mareridt. De kommer bare. Det er ret irriterende.
Det lyder virkelig træls. Nogle gange er hjernen altså også bare en skiderik uden forklaring xD
Jøses, du har tabt i ubehagelige drømme, det lyder forfærdeligt. Mine ubehagelige drømme er mest at jeg lige pludselig opdager at jeg ikke har bukser på i offentligheden, selvom det er nogle år siden jeg har prøvet det. Det er i det hele taget lang tid siden jeg kan huske en drøm, det er jeg lidt bedrøvet over, jeg kan godt lide at drømme.
Ja jeg er ikke skide heldig. Til gengæld, når det er gode drømme, så er de lige så ekstreme, men i den sjove retning.
Hvis du ønsker at blive god til at huske dine drømme så begynd at føre drømmedagbog. Der er måske ikke så meget at skrive i starten. Måske mere følelser og fornemmelser når du vågner om morgenen, men med tiden vil du kunne huske flere og flere ting og det kan være ganske underholdende.
Jeg havde på et tidspunkt en ret syret drøm som jeg skrev ned og begyndte at udvikle på til en moderne fantasybog, som jeg gerne vil skrive på et tidspunkt når jeg lige får overskuddet. Drømme kan være ret grineren. Den drømmende hjerne er en gakket makker.
Lyder dulme ubehageligt med de drømme.
Der går desværre flere måneder i mellem at jeg kan huske mine drømme. Men det betyder så også at jeg nærmest ikke har haft et mareridt mens jeg har været voksen.
Jeg håber at det fortsætter sådan for dig, min ven, for voksen-mareridt er en lidt anden liga end børne-mareridt. På en måde foretrækker jeg at min hjerne kører på anatomisk tortur fremfor at køre på min kærlighed til andre, for de værste mareridt jeg har haft som voksen var de hvor jeg mistede folk jeg elsker. Har siddet på bagsædet af en bil der kørte alt for stærkt og set en betonmur komme tættere og tættere på mens jeg kigger på min far der forgæves prøver at bremse og vågne med et gisp da vi rammer muren. Jeg har oplevet hvordan det er at miste min dengang yngste niece til et uheld og hvordan familien gik fuldstændig fra hinanden efter hendes død. Skyldfølelsen og synet af en alt for lille kiste var bare så forfærdelig. Har prøvet at gennemgå hele fasen hvor myndighederne kommer og fortæller mig at mit livs kærlighed er død, men ingen vil fortælle mig hvorfor og jeg må bare leve i uger og måneder med sorgen mens jeg pakker vores liv ned i kasser og aftaler med hans forældre og søskende hvad de vil have af hans ting. Jeg har ligget i vores seng og snuset til hans pude mens alt indeni føltes så tungt og forfærdeligt fordi han er væk. Jeg har troet at jeg har hørt hans stemme i det andet rum, men det var bare mine tanker, der spillede mig et pus. Jeg har følt mig så hjerteskærende ensom og hungre efter at blive holdt om, men ingen kram ud over hans kan berolige mig, så al omsorg fra andre føltes hul og kold. Jeg har måtte flytte ud af vores lejlighed og ind i noget mindre. Folk kigger på mig med medlidenhed og det kunne ligeså godt være afsky, fordi jeg føler mig fremmedgjort og giftig. Jeg har ikke kunnet sove om natten fordi han ikke er der. Og jeg har vågnet efter alle de måneders sorg og så ligger han bare der ved siden af mig og er i live og det hele var bare en drøm.
Det er altid bare en drøm når det er disse sorg-temaer, men det føles nogle gange som om min hjerne træner til et maratonløb af sorg til senere. Som om den vil forberede mig på noget den ikke kan forberede mig på. Så jeg foretrækker at de fleste drømme er mig der rådner væk. Det er bare ubehageligt og giver paranoia. De andre drømme der, de sidder i kroppen i flere dage efter og jeg må minde mig selv om at alting er okay. Er glad for at de kun er forekommet en håndfuld gange gennem årene. Puha.