Virkelig stærkt skrevet – og jeg er faktisk meget enig med dig. Vi skal ikke lade ansvaret for klimakrisen lande som en mursten i skødet på den enkelte borger. Det er både uretfærdigt og ineffektivt, og det giver præcis den stress og skyld, du beskriver. Jeg arbejder selv med mennesker, der kæmper med overbelastning og ansvar – det er ikke vejen frem.

Når jeg snakker om ansvar og affaldssortering, så er det ikke fordi jeg tror, vi løser klimakrisen med sort plast og kartoner i hver sin spand. Det er mere fordi jeg oplever, at nogle former for ansvar gør os stærkere. Lidt ligesom når børn lærer, at de selv kan plante noget og se det gro – så bliver miljø ikke noget abstrakt, men noget man har en relation til.

Men ja: Producenterne skal presses, systemerne skal være nemme, og de store skal reguleres hårdt. For ja, de reelle klimasyndere er ikke dig og mig – det er dem, der designer engangsprodukter, flyver avocadoer rundt og stadig brænder kul af som om det er 1950.

Så måske vi faktisk er enige: det handler ikke om at gøre alt selv, men om at vi får lov at gøre det, der virker – og ikke står alene med opgaven, mens de store slipper udenom.