For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.
I marts måned modtog Feddit.dk 1093 kroner (!) i donationer fra @JonBrohauge@feddit.dk, @Lasse@feddit.dk og en håndfuld anonyme donorer. Tak for det 🙂.
De 1093 kroner dækker de månedlige udgifter på 426 kroner. Derved er kassebeholdningen steget til 8445 kroner hvilket giver en “runway” på næsten 20 måneder.
Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!
Velkommen til alle de nye!
I marts måned har vi godkendt 155 nye brugere, hvilket faktisk er 4 flere end i februar, som allerede var en rekord-måned!
For tre måneder siden havde Feddit.dk cirka 95 aktive månedlige brugere. For en måned siden lå den på cirka 196, og i dag ligger den på 269!
Det tal dækker også kun over lokale brugere. Hvis man ser på det totale antal af månedlige aktive brugere i !fedditdk@feddit.dk og !nyheder@feddit.dk lå de i sidste måned på henholdsvis 257 og 301, men er i dag steget til 368 og 426!
Nyt samarbejde med moderatorerne fra /r/Denmark
For at fastholde den gode vækstkurve har vi indgået et samarbejde med moderatorerne fra /r/Denmark på Reddit. Moderatorerne på /r/Denmark er gået med til at reklamere for Feddit.dk på Reddit og tilskynde brugere til at skifte til fediverset - til gengæld vil samtlige moderatorer fra /r/Denmark blive indsat som administratorer her på Feddit.dk inden for den nærmeste fremtid.
Håbet er at dette samarbejde kan udbrede fediverset yderligere, samtidig med at Feddit.dks moderation vil komme til at minde mere om moderationen på /r/Denmark, hvilket vil give en mere hjemlig oplevelse for mange brugere.
Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.
Den eneste aprilsnar der fik mig til at læse efter en ekstra gange i år.
Det hjalp heller ikke at jeg først læste den den 2. april, hvis jeg nu skal finde på undskyldning. 😉Haha du fik mig næsten der 🤣
For at fastholde den gode vækstkurve har vi indgået et samarbejde med moderatorerne fra /r/Denmark på Reddit. Moderatorerne på /r/Denmark er gået med til at reklamere for Feddit.dk på Reddit og tilskynde brugere til at skifte til fediverset - til gengæld vil samtlige moderatorer fra /r/Denmark blive indsat som administratorer her på Feddit.dk inden for den nærmeste fremtid.
Håbet er at dette samarbejde kan udbrede fediverset yderligere, samtidig med at Feddit.dks moderation vil komme til at minde mere om moderationen på /r/Denmark, hvilket vil give en mere hjemlig oplevelse for mange brugere.
Haha…
Jeg sprang i med begge ben. Tak for god aprilsnar ❤️
Hvor mange nye administratorer er det? Ni?
Så mange at der er umuligt at tælle til. Vi tager naturligvis også dem med, som stoppede som moderatorer i starten af april 2020! De gjorde jo et vanvittigt godt stykke arbejde!
Vi kunne godt have drevet den lidt videre…. God reference, i øvrigt. Den aprilsnar var godt nok forfærdelig.