Jeg tror du på et eller anden måde har ret, men problemet ligger jo nok i hvor grænsen ligger henne og hvem bestemmer det?
Så længe der ikke er ubegrænsede midler i sundhedsvæsnet må disse grænser være et nødvendigt onde, som jeg tænker har været praktiseret lige så længe som vi har haft et etableret sundhedsvæsen.
Hvem der lige agerer dommer i disse sager ved jeg ikke. Er det måske bare beslutninger der tages lokalt?
Det må være en svær position at være i, og som du selv skriver, ved man aldrig om personen der behandles får 15 rigtig gode år efterfølgende, eller 1 dårligt år. Min farmor levede med kræft i blæren i rigtig mange år hvor hun ikke bare selv havde et rigtig godt liv, hun spredte også meget glæde for hendes fem børn og endnu flere børnebørn og oldebørn.
Sidst jeg var i lejre forsøgscenter med ungerne, var der en “læge”-viking der fortalte ungerne at man i vikingetiden gav løgsuppe til folk der var sårede i maven. Hvis man kunne lugte løg ud af såret, stoppede man behandlingen, da man vidste at patientens overlevelseschancer var nul hvis tarmene var penetrerede.
Så ja, ressourcer har jo selvfølgelig altid været rationerede i behandlingssammenhænge.
Så længe der ikke er ubegrænsede midler i sundhedsvæsnet må disse grænser være et nødvendigt onde, som jeg tænker har været praktiseret lige så længe som vi har haft et etableret sundhedsvæsen.
Hvem der lige agerer dommer i disse sager ved jeg ikke. Er det måske bare beslutninger der tages lokalt?
Det må være en svær position at være i, og som du selv skriver, ved man aldrig om personen der behandles får 15 rigtig gode år efterfølgende, eller 1 dårligt år. Min farmor levede med kræft i blæren i rigtig mange år hvor hun ikke bare selv havde et rigtig godt liv, hun spredte også meget glæde for hendes fem børn og endnu flere børnebørn og oldebørn.
Nok egentlig længere end det, det har du vel ret i 😅. Men så er det i sidste ende en beslutning der skal tages af en læge. Måske er det også okay? 🤷
Sidst jeg var i lejre forsøgscenter med ungerne, var der en “læge”-viking der fortalte ungerne at man i vikingetiden gav løgsuppe til folk der var sårede i maven. Hvis man kunne lugte løg ud af såret, stoppede man behandlingen, da man vidste at patientens overlevelseschancer var nul hvis tarmene var penetrerede.
Så ja, ressourcer har jo selvfølgelig altid været rationerede i behandlingssammenhænge.