• KlorofylOPMA
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    3
    ·
    2 days ago

    Hermed anbefalingerne:

    Stil alderssvarende og kærlige krav til dit barn, og vær tydelig om rammer og værdier.

    Begræns overvågningen af dit barn – børn kan langt mere, end vi tror.

    Hav tillid til, at dit barn, i takt med sin udvikling, selv vil kunne overkomme mange udfordringer og håndtere konflikter på dets vej.

    Inddrag og lyt til dit barn ud fra dets alder og forudsætninger – husk dog, at inddragelsen ikke må ske på bekostning af kærlige krav og tydelighed.

    Lær og vis dit barn, hvordan alle – voksne som børn og unge – skal have blik for og tage ansvar for andre mennesker og de fællesskaber, som vi indgår i.

    Hav fokus på selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse i opdragelsen – og lær dit barn, at det i perioder vil opleve nedtrykthed, uden at det hverken er farligt eller sygeligt.

    Husk, at du kender dit eget barn bedst – og sænk skuldrene vel vidende, at der ikke findes en perfekt forælder, og at kærlighed, nærvær og omsorg er det vigtigste, du kan give dit barn for, at det trives.