Min ikke-danske partner og jeg er for meget nyligt blevet begavet med vores andet barn, og da vi bor i udlandet uden det store netværk til at hjælpe, er mine svigerforældre kommet for at bo med os i et stykke tid.

Jer derude der har, eller har haft spædbørn, hvordan er lydniveauet i hjemmet? Og med det mener jeg, hvisker i, når barnet ligger og sover, enten i samme rum i opholder jer i, eller sågar i det tilstødende lokale?

Jeg spørger fordi mine svigerforældre, ligeså snart der er antydning af, at spædbarnet sover, så hvisker de, og alt foregår som om der er stilleleg. Det er ligemeget om ungen ligger i samme rum, eller inde ved siden af. I min optik er det lidt unaturligt. Min partner har lidt af det samme, dog ikke i nær så tydelig grad som sine forældre.

Jeg mindes ikke at have oplevet det hos mine danske venner der har, eller har haft, spædbørn i hjemmet. Jeg er med på at man ikke skal råbe og skrige, højlydt latter, og høj musik, men blot samtaler i almindeligt lydniveau, hverdagslyde, og sådan.

Jeg er bestemt ikke børnelæge eller noget som helst indenfor den genre, og jeg baserer følgende udelukkende på egne synsninger der er, at hvis man fjerner al støj fra babys miljø, så får de sværere ved at sove i situationer hvor der ikke bliver taget ligeså meget hensyn til dem (f.eks. når man rejser, eller sover et nyt sted med nye lyde osv).

Jeg er nysgerrig på at høre om der er andre der også hvisker, eller om de deler min uvidenskabelige “teori” om emnet.

Mine synsninger er ikke en bakke jeg påtænker at dø på, og vil hjertens gerne høre forskellige syn på sagen, der kan berige min viden om hvad andre gør.

  • @letrasetOP
    link
    42 months ago

    Tusind tak, og tak for dit svar.

    Vores første havde kolik i hvad jeg mindes varede 12 år, selvom ungen kun er knap 3 😆 Der var det ligemeget om der var rave i lokalet, eller om det var lydisoleret, det var bare timevis af gråd uden lindring, den stakkels unge, og hvis man var heldig blev der klemt 30mins søvn ind.

    Den mindste, der er en uge gammel i dag, sover helt fint sammenligning med den ældste. Sover raskt væk 3-4 timer i streg, hvilket vores ældste aldrig gjorde. Til den ældste bruger vi en maskine der laver hvid støj, og det fungerer rigtigt godt. Jeg har netop investeret i en til af slagsen, så den mindste kan bruge den, hvis der bliver behov for det.

    Og det er jo nok også noget ændrer sig med tiden. Vores ældste sover i hvert fald bedre nu, og kan nogen gange svinge sig op til at sove i barnevognen, hvilken var noget af en kuriositet i de første par år.