Den tilgang ville ikke være acceptabel for det fysiske arbejdsmiljø. Hvis en ansat står på en meget høj stige, så venter de jo ikke med at reagere indtil han er faldet ned. Når det omhandler psykisk belastning, så er det åbenbart OK at man ikke skal dokumentere forebyggende tiltag.
Loven lægger op til at der ske proaktivt, men vejledningerne i det blev lavet umiddelbart inden COVID, så det nåede vist ikke helt ud gennem nyhederne. Jeg tror der kommer mere fokus på det fremover.
Der er også penge i at gøre det ordentligt. Mindre sygefravær og mere produktive ansatte kan læses på bundlinjen, selvom psykisk arbejdsmiljø er lidt uhåndgribeligt.
Arbejdsmiljøloven skriver ellers at arbejdspladser skal forebygge usundt psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet burde slå hårdere ned på arbejdspladser som ikke kan dokumentere at have lavet den forebyggende indsats.
I øjeblikket reagerer de først efter skaden er sket.
https://at.dk/tilsyn/hvad-er-tilsyn/hvad-er-et-grundtilsyn/tilsyn-med-psykisk-arbejdsmiljoe/
Den tilgang ville ikke være acceptabel for det fysiske arbejdsmiljø. Hvis en ansat står på en meget høj stige, så venter de jo ikke med at reagere indtil han er faldet ned. Når det omhandler psykisk belastning, så er det åbenbart OK at man ikke skal dokumentere forebyggende tiltag.
Det er en god pointe. Fysisk er man proaktiv, psykisk er man kun reaktiv. Det er ikke godt nok.
Loven lægger op til at der ske proaktivt, men vejledningerne i det blev lavet umiddelbart inden COVID, så det nåede vist ikke helt ud gennem nyhederne. Jeg tror der kommer mere fokus på det fremover.
Der er også penge i at gøre det ordentligt. Mindre sygefravær og mere produktive ansatte kan læses på bundlinjen, selvom psykisk arbejdsmiljø er lidt uhåndgribeligt.