Jeg ved ikke, om I andre har fulgt med i den seneste udgave af Reddit-gate, hvor Politiken har kastet sig ud i et angreb mod de de to danske gossip subs. Specifikt er problemet, at anonyme profiler kan bringe sladder til torvs uden at skulle kunne verificere deres påstande, hvilket går udover et ret bredt spektrum af offentlige personer.

journalisterne har lært noget siden sidste omgang og det samme har de fire influencere de interviewer: i denne omgang bliver det flere gange pointeret at Reddit er et sted med mange nicheinteresser og det her kun er en lille del af det. Der hvor kæden så springer af, er når der alligevel fokuseres benhårdt en lille del af et stort forum. Det ville give ligeså meget mening (igen) at gå efter lukkede facebookgrupper. Stråmanden den anden vej fra “jo men hvis influencere ikke løj og blokerede os, ville vi ikke være anonyme og sladre” er ligeså håbløs.

Lang historie kort synes jeg ikke kritikken er specielt overraskende eller nuancerende, men debatten om anonymitet og det, som ellers ville være injurier, er mere interessant. Jeg værdsætter selv at kunne være anonym, men der følger også et ansvar med, som jeg synes dette forum er et godt eksempel på: man skal opføre sig ordentligt. Er vi der, hvor man skal lovgive efter den laveste fællesnævner, som ikke kan administrere anonymitet eller skal offentlige personer “tage sig sammen”? Det bliver ikke sidste gang, vi kommer til at se en lignende debat, så hvad er den gode løsning?

  • @DreadPotato@sopuli.xyz
    link
    fedilink
    3
    edit-2
    3 months ago

    Men er det så størrelsen på det offentlige rum det ytres i der skal være afgørende? Og hvornår skal grænsen så være? Og hvad hvis det er et lille forum det starter men så efterfølgende deles uden for det forum? Sidstenævnte er jo det der er sket her, det er delt i et relativt lille gossip forum på reddit, men har spredt sig uden for det nu.

    Jeg mener ikke rigtig at størrelsen på det offentlige rum det deles i er et meningsfyldt sted at lave grænser, da det er alt for flydende i en digital verden hvor information kan deles så nemt som det kan.

    • @SorteKaninMA
      link
      33 months ago

      Men er det så størrelsen på det offentlige rum det ytres i der skal være afgørende?

      Jeg synes størrelsen betyder noget - i forhold til injurier er der da forskel på at fortælle en person at en influencer er en idiot i forhold til at sprede det budskab ud til alle mulige mennesker.

      Jeg mener dog ikke at størrelsen betyder noget i forhold til moderation online. Man skal opføre sig ordentligt, uanset hvor mange man er. Især fordi det er nemmere at opføre sig ordentligt hvis man gjorde det fra starten af. Her har Reddit/moderatorerne på de relevante subs ikke været så gode.

      • @DreadPotato@sopuli.xyz
        link
        fedilink
        3
        edit-2
        3 months ago

        Jeg synes størrelsen betyder noget

        Men hvis størrelsen skal betyde noget, så skal der være klare grænser for hvornår det så er stort nok og hvornår det ikke er. Og så følger hele problemstillingen med, at noget som er slået op i et mindre forum måske deles i et stort forum eller landsdækkende medier efterfølgende.

        Derfor mener jeg, at størrelse ikke er en brugbar grænse når vi snakker digital kommunikation. Rækkevidden er alt for variabel er totalt ude af kontrol for personen der lægger det op.

        Edit: jeg er sådan set enig med dig i, at størrelsen på ens publikum er relevant ifht. injurier. Men jeg har svært ved at se hvordan man skal lave en afgrænsning der giver mening og er klart defineret ifht. online fora. Og hvis det ikke kan defineres utvetydigt så mener jeg ikke man kan bruge det.

        • @SorteKaninMA
          link
          23 months ago

          Men jeg har svært ved at se hvordan man skal lave en afgrænsning der giver mening og er klart defineret ifht. online fora.

          Det tror jeg heller ikke du kan. Men det er ikke det samme som at en retssag ikke kan lave den vurdering på en enkelt sag. Det tror jeg sagtens man kan. Lovene er ikke skrevet så præcist at alting er defineret klart på den måde. Nogle gange er man nødt til at prøve en sag i domstolene for at se om der faktisk er noget (altså fx for at se om størrelsen var for stor eller ikke stor nok).

          • @DreadPotato@sopuli.xyz
            link
            fedilink
            3
            edit-2
            3 months ago

            Det er bare enormt problematisk når man som borger ikke kan vide om det er ulovligt eller ej det man gør. Det er mildest talt dybt kritisabelt, hvis lovligheden af ens handling er ukendt på forhånd og så står eller falder med dommerens humør og subjektive vurdering på den dag det kommer for retten.