Her i hjemmet er det ofte lidt en udfordring med opfindsomheden når det kommer til middagsmad, og det er mest fordi at vi skal finde noget som husets toethalvt-årige også gider at spise. Vedkommende er ikke som sådan kræsen, men er blot som en almindelig toethalvt-årig tror jeg. Det er sjældent at en tallerken mad bliver tømt, og hvis man spørger dem om hvad de har lyst til at spise til aftensmad, og dernæst tilbereder det, er der heller ingen garanti for, at der bliver spist en nævneværdig mængde.
Pastaretter plejer altid at fungere (især Mac N’ Cheese), og tofu stegt i sesamolie. Men man vil jo gerne variere kosten bare en lille smule for de små, så derfor:
Til jer med småbørn, hvilke retter laver i til jeres rollinger, som de gerne spiser? Vi er en vegetariansk husstand, men laver kød til ungen ca et par gange om ugen, så både kødretter og vegetarretter er velkomne.
EDIT: Tusind tak for alle kommentarerne, der er masser af fantastiske forslag!
Kartoffelmos (evt. med andre grøntsager/ost mixet i) var altid et hit hos os. Ærter, pandekager, omeletter, stegte ris. Evt. “fiskefingre”, hvilket også kan laves med Tofu. Smider et edit hvis/når jeg får varmet hjernen op!
Jeg kan anbefale kartoffelsellerimos lavet med cirka 1/3 selleri. Det gør mosen lidt mindre tung og giver en lækker smag.
Med selleri? Det må prøves, tak! (:
Tusind tak for dine fremragende forslag (:
Kartoffelmos er blevet nævnt flere gange, og det har jeg også lavet en del gange til arvingen, men det har ikke været et hit endnu. Synes jeg læste et sted at man skal prøve en 3-5-7 gange med nye retter før ungerne bidder på, så jeg skal nok bare være lidt mere vedholdende. Elskede selv kartoffelmos som barn, så det kan være jeg kan give glæden ved kartoffelmos videre (:
Fiskefingre har vi også lavet, og det er oftest et hit.