Hej mine kære fedtegrever!
Jeg har lige haft en mega uheldig morgen. Kort sagt: Min lille pendlerbil er gået i udu, og jeg var nødt til at vente ekstra længe på vejhjælpen. Nu sidder jeg og arbejder “hjemmefra” hos mekanikeren og kan nyde at få ondt i ryggen over en akavet kropsstilling. Det er naturligvis oveni en forkølelse, der kun lige er ved at gå i orden - og nu sidder jeg naturligvis og er bekymret over om jeg nu fik lukket og låst hoveddøren i al min hast.
Så jeg vil gerne høre om jeres andres dårlige dage. Har I haft en virkelig brahe-dag for nyligt? Fik I vendt det om, så en dårlig dag eller morgen blev til en okay god en alligevel?
Det er da dejligt! Jeg har ingen børn, men jeg er nødt til at bruge bil grundet dårlig offentlig transport op til min arbejdsplads!
Og jo, måske! Men nu er min forkølelse kun ondt i halsen og hekselatter! 😁 Jeg tog nogle hjemmearbejdsdage da det var værst.
Lad venligst være med det fremover. Meld dig syg når du er syg, det andet der er med til at skabe en forkvaklet arbejdsmoral og implicit forventning om at arbejde under sygdom. Det er pisse dårligt for arbejdsmiljø og er direkte medvirkende til et unødvendigt (og skadeligt) forventningspres.
Min logik, da jeg tog dagene der, var mest af alt at jeg følte mig frisk nok - og at jeg ikke ville smitte de andre.
Du har en god pointe, dog! Jeg måtte også erkende for mig selv i fredags, at jeg nok skulle have taget en sygedag i stedet. Jeg voksede op i en tid/miljø om at småsygdomme, dem skulle man bare ignorere. At en forkølelse, medmindre den var decideret grim, ikke var nok til en sygedag eller to. Så det er en læringskurve for mig, fortsat, om hvor grænsen går - især siden jeg helt undgik at blive syg under nedlukningerne.
Min egen tommelfingerregel er, at hvis jeg er syg nok til at ville blive hjemme for ikke at smitte kollegaer, så er jeg så syg at jeg skal tage en sygedag.
Det er en god en - tak for det. Den vil jeg følge!
Det er faktisk en rigtig god regel :)