Jeg bruger tiltider AI til at rette grammatiske fejl og stavefejl i mine længere skriv.
Jeg gør det fordi jeg staver skidt, eller, semi skidt. Jeg er gennem årene blevet rettet uendelig mange gange når jeg har skrevet på nettet. Det irriterer mig, for (sat lidt på en spids) føler jeg at det jeg har skrevet bliver reduceret til mine stavefejl og derved gør jeg også.
Da jeg var yngre gjorde det mig ked af det, nu bliver jeg mest lidt småknotten over vis der fokuseres på HVORDAN jeg har skrevet, istedet for HVAD jeg har skrevet - da førstnævnte ikke er det jeg vil formidle, men sidstnævnte er.
Derfor er jeg så begyndt at bruge AI vis jeg skriver noget langt. Jeg forsøger at pronte den til ikke at ændre selve skrivet for meget, men bare rette “tekniske” fejl.
Jeg har hørt lidt blandede holdninger irl. Alt fra “fint værktøj 👍” til “så snakker jeg med en vis procent AI istedet for dig” og at jeg bør oplyse når jeg bruger AI til rettelser…
Mit spørgsmål er så hvad folk herinde har af tanker omkring at bruge AI på den måde?
Det væsentligste for mig er at der er et ønske om at kommunikere - jeg bruger tid og energi på formulere og formatere svar, og jeg gider ikke spilde den energi på en samtale, hvor den anden part ikke prøver.
Men altså: så længe det du skriver er forståeligt er det da dem, der fokuserer på “HVORDAN du har skrevet frem for HVAD du har skrevet” der skal tage sig gevaldigt sammen.
Medmindre det er decideret uforståeligt er det sguda tegn på iltmangel i hjernen at fokusere på folks stavefejl frem for det de skriver. (jeg er også selv kommet til det da jeg var ung og uovervejet… undskyld!)
Hvis indholdet er menneskeskabt er det fint - der er AI mange steder i dag, og en lam eller meget ordblind person, der bruger tale-til-tekst for at skrive, ville vel i princippet også bruge en AI-løsning? Det er selvfølgelig fint, så længe det ikke er AI’en der bestemmer indholdet :-)
Præcis, jeg bruger tid på at kommunikerer. jeg tænker over mine svar og hvordan jeg nedfælder dem, og det også derfor jeg kan blive træls over når det så er stavefejl der påpeges. Især fordi jeg tænker jeg skriver forståeligt… var det sort snak og kruseduller var det jo en anden sag.
(Undskyldning modtaget 😆)