Velkommen til Kulturmandag!
Her deler vi hvad vi har set, læst, spillet, hørt – eller bare oplevet med hjertet åbent og hovedet halvt på skrå. Ingen anmeldelser nødvendige, bare din ufiltrerede oplevelse af kultur i bredeste forstand.
🎬 En film der rørte dig? 📚 En bog du ikke kunne slippe? 🎮 Et spil der sugede tiden? 🌿 Eller måske bare en tur i skoven med en guldsmed som wingman?
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Det du beskriver rammer virkelig, hvor hårdt det er at leve i en konstant “midlertidig” tilstand – midlertidige boliger, midlertidige jobs, midlertidige relationer. Men samtidig lyder det som om, I har givet ham et lille åndehul, hvor han kunne mærke noget normalitet, natur og varme relationer. Det er virkelig værdifuldt.
Jeg kan godt mærke, hvor meget det har rørt dig, når du fortæller om hans minder fra barndommen, kirsebærtræet, bedstemorens tærter – alt det som han har mistet kontakt med, men stadig bærer med sig. Det er så fint og smertefuldt på samme tid.
“Drømmen om et frit Ukraine er begyndt at blegne for ham.” - årh :'/
Det er nemlig vildt hårdt for ham, men alligevel er han typen der bekymrer sig om andre og ikke brokker sig over sin egen situation. Jeg tror han får det godt i det nye land. Det er i hvert fald noget jeg håber for ham. Synes han fortjener noget medvind i livet. Håber også at det var rart for ham at hænge ud med os et par dage. I det mindste bare at komme lidt ud og se noget nyt :)
Og ja, jeg tænkte også at det måske ville være interessant for nogle at læse et mikroskopisk udsnit fra livet som ukrainsk flygtning i Danmark. Især fordi jeg føler at Ukrainerne på en måde er ved at blive glemt i nyhedsbølgerne og de er her jo stadig og de kæmper stadig og oplever stadig deres savn.
Min oplevelse er, at mange flygtninge og mennesker, der har været igennem ekstreme belastninger, ofte udviser en særlig empatisk evne og et overskud til at se ud over sig selv. Det kan dog måske skyldes en psykologisk mekanisme (Hypotese), hvor man søger væk fra det indre kaos og de ubehagelige minder.
Det, du beskriver om ham, lyder som et tegn på stor styrke og medmenneskelighed. Han virker som et menneske med hjertet på rette sted, og jeg håber inderligt, at livet vil vise ham den samme omsorg, som han udstråler.
Jeg følger ikke den daglige nyhedsstrøm særligt tæt, men jeg har også lagt mærke til, at emnet langsomt forsvinder fra overskrifterne. Dog får jeg stadig en daglig nyhedsmail om Europa, der af og til berører hverdagen i Ukraine og andre berørte områder. Det minder mig om, at der stadig er en verden derude, der kæmper videre.