Jeg tænker det sådan:
Der har været rigtigt mange historier på det seneste, der har udfordret den måde mænd har opført sig og ageret på i mange år. MeToo blandt andet. Mange mænd, der har lært den slags opførsel er okay, skal nu redefinere deres måde at være mand på og ved nu ikke “hvad man må og ikke må”. Yderst positivt, men måske forvirrende for nogen.
Samtidigt er steder og områder der før i tiden udelukkende var for mænd, blevet steder også kvinder har ret til at gebærde sig i.
Der er ikke ret mange steder mænd har “for sig selv” længere. Om det er godt eller skidt ved jeg ikke, men jeg tror mange mænd har brug for den slags Men-only fællesskaber. Og så opsøger de usunde steder på nettet for at blive bekræftet i at de er okay, hvis de oplever at være udfordret på det alle andre steder.
Desværre forstærker disse ekkokamre effekten, og det bliver en usund kultur.
Før i tiden fandtes dette ikke, og disse mænd kunne møde mindre radikale mænd i den virkelige verden og blive trukket den anden vej igen.
Måske den positive vinkel på maskulinitet er trængt. Det er bare et gæt fra min side, jeg ser det heller ikke personligt som noget problem. Men jeg tror man er nødt til at se mængden af unge mænd der tilslutter sig en ideologi (hvis man kan kalde den det) som manosfæren som et symptom på et eller andet problem, og der er identitet, selvtillid og selvsikkerhed måske en del af det problem.
Jamen jeg forstår seriøst ikke hvad der menes - sådan rent lavpraktisk. Hvad er det der er trængt?
Vi lever faktisk i en tid, hvor mange drenge og unge mænd går i institutioner, hvor maskulinitet er trængt, og hvor de måske synes, at der bliver talt lige rigeligt negativt om det at være mand og være dreng, siger han.
Altså… hvad? Der bliver talt negativt om kvindedrab og kvindehad. Der bliver vel ikke talt negativt om at være mand som sådan, med mindre man mener at det at være mand er det samme som retten til at sige ‘kælling’ og tage sine kolleger på røven.
Altså det kan godt være jeg er dum, men hvad er det sådan rent konkret der er trængt?
Jeg tror at nogle måske endda mange mænd ser alle kritikker af mænds opførsel som personlige angreb til en hvis grad. Jeg har i hvert fald set mange mænd kommentere “ikke alle mænd” på kvinders udtalelser om dårlige oplevelser de har haft med mænd. Så er det ligegyldigt at kvinderne ikke siger alle mænd eller om de specificere “mænd der gør/siger/mener”, der vil være mænd der skal argumentere imod at det er et problem.
Jeg tænker derfor at metoo og feminisme ses af nogen som at trænge maskuliniteten.
Og så er jeg heller ikke blind for at danske mænd i højere grad accepterer og respekterer værdier som mange steder måske ville blive set som mere feminine, så som at tage sig af sit mentale helbred, ikke at være aggressiv og så videre. Det mener jeg ikke er at trænge maskulinitet, men måske andre gør det.
Der bliver vel ikke talt negativt om at være mand som sådan
Nej, det gør der ikke, men hvis nu du er en nemt påvirkelig (og måske mindre end gennemsnitsligt begavet) ung mand fyldt med teenage-hormoner, så kan jeg godt forestille mig at al snakken om feminisme og ligestilling osv. kunne misforstås som et slags angreb på maskulinitet. Det efterlader måske et hul i en allerede skrøbelig identitet.
Det var ikke sådan jeg var som teenager og det er ikke noget jeg kender til, så det er kun en hypotese. Jeg tror ikke at du vil kunne finde en eller anden rationel forklaring på hvorfor manosfæren findes. Det er jo ikke rationelt. Men faktum er at det lader til at en delmængde af unge mænd har en eller anden afmagt eller manglende identitet eller et eller andet som gør at de tiltrækkes til noget som manosfæren. Det er det jeg mener med at der måske mangler en positiv vinkel.
Jeg forstår seriøst ikke at man siger at maskuliniteten er trængt - hvad er det der er trængt?
Jeg tænker det sådan: Der har været rigtigt mange historier på det seneste, der har udfordret den måde mænd har opført sig og ageret på i mange år. MeToo blandt andet. Mange mænd, der har lært den slags opførsel er okay, skal nu redefinere deres måde at være mand på og ved nu ikke “hvad man må og ikke må”. Yderst positivt, men måske forvirrende for nogen. Samtidigt er steder og områder der før i tiden udelukkende var for mænd, blevet steder også kvinder har ret til at gebærde sig i. Der er ikke ret mange steder mænd har “for sig selv” længere. Om det er godt eller skidt ved jeg ikke, men jeg tror mange mænd har brug for den slags Men-only fællesskaber. Og så opsøger de usunde steder på nettet for at blive bekræftet i at de er okay, hvis de oplever at være udfordret på det alle andre steder. Desværre forstærker disse ekkokamre effekten, og det bliver en usund kultur. Før i tiden fandtes dette ikke, og disse mænd kunne møde mindre radikale mænd i den virkelige verden og blive trukket den anden vej igen.
Måske den positive vinkel på maskulinitet er trængt. Det er bare et gæt fra min side, jeg ser det heller ikke personligt som noget problem. Men jeg tror man er nødt til at se mængden af unge mænd der tilslutter sig en ideologi (hvis man kan kalde den det) som manosfæren som et symptom på et eller andet problem, og der er identitet, selvtillid og selvsikkerhed måske en del af det problem.
Jamen jeg forstår seriøst ikke hvad der menes - sådan rent lavpraktisk. Hvad er det der er trængt?
Altså… hvad? Der bliver talt negativt om kvindedrab og kvindehad. Der bliver vel ikke talt negativt om at være mand som sådan, med mindre man mener at det at være mand er det samme som retten til at sige ‘kælling’ og tage sine kolleger på røven.
Altså det kan godt være jeg er dum, men hvad er det sådan rent konkret der er trængt?
Jeg tror at nogle måske endda mange mænd ser alle kritikker af mænds opførsel som personlige angreb til en hvis grad. Jeg har i hvert fald set mange mænd kommentere “ikke alle mænd” på kvinders udtalelser om dårlige oplevelser de har haft med mænd. Så er det ligegyldigt at kvinderne ikke siger alle mænd eller om de specificere “mænd der gør/siger/mener”, der vil være mænd der skal argumentere imod at det er et problem. Jeg tænker derfor at metoo og feminisme ses af nogen som at trænge maskuliniteten. Og så er jeg heller ikke blind for at danske mænd i højere grad accepterer og respekterer værdier som mange steder måske ville blive set som mere feminine, så som at tage sig af sit mentale helbred, ikke at være aggressiv og så videre. Det mener jeg ikke er at trænge maskulinitet, men måske andre gør det.
Nej, det gør der ikke, men hvis nu du er en nemt påvirkelig (og måske mindre end gennemsnitsligt begavet) ung mand fyldt med teenage-hormoner, så kan jeg godt forestille mig at al snakken om feminisme og ligestilling osv. kunne misforstås som et slags angreb på maskulinitet. Det efterlader måske et hul i en allerede skrøbelig identitet.
Det var ikke sådan jeg var som teenager og det er ikke noget jeg kender til, så det er kun en hypotese. Jeg tror ikke at du vil kunne finde en eller anden rationel forklaring på hvorfor manosfæren findes. Det er jo ikke rationelt. Men faktum er at det lader til at en delmængde af unge mænd har en eller anden afmagt eller manglende identitet eller et eller andet som gør at de tiltrækkes til noget som manosfæren. Det er det jeg mener med at der måske mangler en positiv vinkel.
Ja, men det er sgu lidt skørt for maskuliniteten har jo netop fået plads til at være mere og andet end steroider og at pifte efter damerne.
Ja netop. Det er blevet alt for komplekst. /s
Olie i armen og fri chikane er det, hanekyllingerne vil ha’.