Og ideer til hvilken.
Jeg kan rigtig godt lide Peter Hamiltons sci-fi og The Lies of Locke Lamora. Jeg har læst mange af de store klassikere men de fanger mig ikke rigtig mere. Thinking fast and slow var spændende ligesom antifragile. Elskede Philip Pullmans bøger og har også hygget mig med Ken Folletts værker. Og selvfølgelig Stephen king. Af danskere: Carsten Jensen, Tom Buk-Swienty, Lene Tanggaard, Christian Bang Foss mfl.
Jeg nævner dem, så der forhåbentlig er en der tænker ‘Hey - dem elskede jeg også, samt (indsæt titel)’
Siden du nævner The Lies of Locke Lamora tænker jeg at anbefale nogle andre engelske fantasibøger, eftersom jeg da har en smule forstand på dem (SF ikke ligeså):
JONATHAN STRANGE & MR NORRELL (2003), Susanna Clarke
En ret langsom bog, men stadig underholdende. Historien udspiller sig i Storbritannien det tidlige nittende århundrede, men i en verden hvor magi tidligere har været udbredt, og nu næsten er forsvunden kunst. Der er godt med tør humor og britisk flabethed, og bogen er i det hele taget særdeles britisk.
THE DRAGONBONE CHAIR (1988), Tad Williams
På mange måder en klassisk middelalderagtig fantasyfortælling, som i dens forsøg på at løsrive sig fra strømmen af Tolkien-kopier der skreves i halvfjerserne og firsene formåede at overgå dem alle. Mange klassiske træk fra sådanne fantasyfortællinger samt fra eventyr videreføres eminent uden at det føles uoriginalt, billigt eller kunstnerisk bankerot. Bogens første halvdel er rimelig langsom, men kan med lethed nydes af den rette læser. Forresten er bogen og dens efterfølgere nok den største inspiration til George Martins velkendte A SONG OF ICE AND FIRE.
THE CURSE OF CHALION (2001), Lois McMaster Bujold
Et sindrigt univers med profunde figurer, på trods af at verdenskortet er Europa vendt på hovedet. De fantastiske elementer i historien kommer fra udelukkende panteonet af de fem guder, der udgør universets religion. Denne er særdeles godt opbygget i bogen og føles helt naturlig. Guderne foretrækker dog at være i baggrunden, så for det meste er konflikten aldeles menneskelig og virkelig. Jeg hører den tit beskrevet som en lidt mere voksen fantasyhistorie – hovedpersonen er en garvet soldat i midten af trediverne.
Alle sammen gode engelsksprogede fantasybøger, derr også er vidt forskellige. Måske er der en, som vil kunne fange dig, hvis du altså ikke har læst dem. Jeg har ikke fortalt så meget om bøgernes handlingsforløb, men det man jo læse om på selve hjemmesiderne, hvor man kan købe dem. :)
PS: Det er ikke forkert eller forbudt at oprette bogindlæg på !fedditdk@feddit.dk, men overvej for fremtiden at bruge !litteratur@feddit.dk. Så kan vi læsere samle os der.
Gode ideer, tak!