Hej allesammen!
Jeg søger lidt kyndig vejledning, og tænker, at det her er et godt sted at spørge!
Sagen er, at jeg ikke har gamet i rigtig lang tid – bortset fra lidt i forbindelse med mit arbejde. Nu er tiden (forhåbentlig) kommet, hvor børnene falder tidligt nok i søvn til, at jeg kan snige lidt gaming ind igen.
Jeg leder derfor efter en bærbar computer (gerne med touchskærm, men det er ikke et krav), som kan trække spil som Clair Obscur: Expedition 33 og det kommende Tides of Annihilation og lignende - altså nyere, grafisk flotte spil. Lyd er ikke vigtigt for mig, da jeg alligevel bruger høretelefoner eller tilslutter eksterne højttalere.
Jeg er lidt (måske helt) på herrens mark, når det kommer til at vælge den rette maskine.
Mit budget ligger på 3000-4000 kr. Hellere lavere end højere 😅 må gerne være brugt.
Er der nogen, der har nogle gode forslag?
Edit: spil anbefalinger er også vedkommende! Jeg er til de fleste fantasy genre (men gerne dark) og horrorspil, der skal bare være en solide karakterer og historie
Spilanbefalinger udover Expedition 33:
Specs til PC:
Men svært at finde en ny bærbar til 4.000 DKK, med de specs. Især fordi grafikkort er blevet så dyre (læs: RTX 5000-serien). Har selv et RTX 4060 TI (16 GB VRAM), og det holder stadig i dag, hvis du ikke død og pine skal opnå 300 FPS til alle dine spil.
Har købt en del stationære hos www.mm-vision.dk gennem tiden. Deres laptops er vel bare alm. modeller, de distribuerer?
Og du er helt sikker på, det skal være en bærbar og ikke en stationær? ^_^;
Jeg kan helt enkelt ikke se hvor jeg skulle gøre af en stationær, uden at den ville være i vejen herhjemme… ellers ville jeg klart fortrække det, så jeg også løbende kunne opgradere hardware, så ville det heller ikke føles så kritisk at få det hele rigtigt i første hug.
Jeg er (desværre) en udpræget visuel snob, så vil gerne kunne kører spillene på maks… men må nok sande mit budget skal have et nudge op for at opnå det.
Tak for anbefalingerne! Har ikke prøvet half-life alyx, men var positiv over de andre… især The last of us (1) så anbefalingen er skrevet bag øret
Mht. det visuelle så er mit indtryk, at loftet i dag er MEGET højt. Folk spiller med enormt mange fps, eller de spiller i 4k. Og high og ultra i dag er rigtig, rigtig flot. Personligt har jeg det dog sådan, at jeg kan huske da jeg opgraderede skærm fra 800x600 til 1024x768. Jeg synes stadig fuld hd er meget - og jeg synes nye spil på low og medium stadig er rigtig flotte.
Du nævner selv at du ikke har gamet længe. Har du set nye spil? Det hele ser megaflot ud, synes jeg. Også på medium, også i 60 hz og også “bare” i fuld hd.
Jeg har brugt et rtx 2060 i fem år efterhånden. Det er altså stadig fint. Man kan altid bruge penge på noget der gør det flottere, men hvis budgettet er stramt synes jeg ikke men skal have indtrykket af at gaming bliver nødt til at være så ekstremt dyrt.
Jeg kører en gamergruppe på arbejdet, jeg for selvfølgelig ikke selv hardcore gamet der, da jeg er der af andre grunde, men har da set og prøvet en del nyere spil - og du har helt ret, det er mega flotte, også på lavere settings… de er bare virkelig imponerende på høje - Men altså, kan da også være jeg ender med at gå på kompromi der, og det måske også ok.
Når alt kommer til alt… så har du helt ret. At sigte efter ekstremer som 4K + 240 FPS ligger udenfor min forstand. Gameplay kan altså også noget. Sikke et kvantespring det var dengang med Diablo II, da man kunne gå fra 640x480 op i 800x600 - og i The Sims 1 op til 1024x768.
Nogle af de bedste spil jeg har spillet er uden god grafik, haha.
Fx Outer Wilds. Det er pænt nok men stylized, så det kræver ikke meget at køre. Helt utroligt fantastisk spil dog.
Jeg har spillet alt for meget Factorio, og det er sgu heller ikke fordi grafikken er god der.
Hvis det vigtigste er visuel kvalitet og ikke bærbarlighed så vil en stationær nok give mere mening. Den kan man i princippet også gøre så billig eller dyr som man vil… men hvis man gerne vil køre spil på maks så er den altså ikke billig 😅.
Hvor gamer du på en bærbar hvis du havde sådan en? Jeg tænker bare om du ikke alligevel har et skrivebord. Kan forresten varmt anbefale Fractals cases, de kan se rigtig pæne ud, selv i stuen.
Fractals kundeservice er også fantastisk. Jeg har et gammel Define R5, hvor jeg havde smidt skruerne og vibrationsdæmperne til mine mange harddiskholdere ud, og jeg stod og skulle bruge kabinettet til et nyt projekt. Men jeg kunne simpelthen ikke finde de rigtige reservedele nogen steder, selv ikke ebay, hvor sådan noget plejer at være nemt at få fra Kina. Løsningen blev at jeg skrev til Fractals kundeservice, som sendte mig et sæt kvit og frit, selvom jeg tilbød at betale. Nu regner jeg ikke med at skifte kabinet foreløbigt, men næste gang bliver det helt sikkert også Fractal!
Det er fedt at høre! Jeg har dog aldrig haft brug for at snakke med deres support, deres produkter har bare fungeret for mig.
Også rart at det er svensk i de her tider hvor man prøver at undgå amerikansk, jeg har lidt bange for at jeg ikke kunne købe fra dem mere, men blev helt lettet da jeg så at de var svenske :)
Jeg har generelt heller ikke været typen, der skriver til kundeservice, men efter dengang, så har jeg faktisk indset at det sommetider kan spare mig både tid og penge, specielt hvis virksomheden kan sende en reservedel, eller svare på et spørgsmål inden købet, som jeg ellers havde brugt timevis på at undersøge.
Faktisk har jeg en pude med plastik ovenpå fra ikea 😅 og så sidder jeg i sofaen eller lænestolen, er det vildt så dropper jeg puden og indtager spisebordet for en aften…
Edit: og du har helt ret, Fractals Cases er enormt flotte!
IKEA-puden til rigtige gamere. Den har vi også 😀
Ah jeg har set den pude fra Ikea! Du mener ÖJULF ikke? Hvordan synes du egentlig den fungerer? Har lidt tænkt over den selv, måske også til min kone.
Men hvis du alligevel sidder i sofaen er det jo næsten ærgerligt ikke at bruge fjernsynet til at spille på… Hvis du har mod på det kunne du i princippet bygge en computer til fjernsynet med sådan en flad case, fx Fractal Node 202. Så har man noget der til forveksling ligner en DVD-afspiller men som faktisk er en gaming PC.
Anvender ligeså puden.
Synes den er nice nok. Den giver er lidt mere stabilt underlag end en pude, og computeren bliver ikke kvalt.
Yes, det er den pude - er mega glad for den. Skal faktisk have købt en til, fordi manden også napper den!
Du har ret, giver god mening alligevel at udnytte TV’et - det vil jeg overveje. Enten med en lille stationer eller måske når den nye steamcase udkommer
Du kan også gøre som @President_Pyrus@feddit.dk, og købe en Framework bærbar ❤️ (💸2)
Jeg er utroligt glad for min Framework, men jeg tror at @Urt@feddit.dk skal op i et liiiiidt andet budget før sådan en kan komme på tale. Rundt regnet gav jeg jo nok omkring 14000 kr for min, men jeg var så også vanvittig nok til at købe 64 GB ram. Den eneste gang jeg rent faktisk brugte alt min ram på den, var da jeg kørte et ufattelig uoptimeret pythonscript under mit speciale. Jeg var dum nok til at få konstrueret et 3D array med størrelse omkring 600*600*10.000, som jeg prøvede at køre en optimering på. Lad os bare sige at python ikke var glad og crashede…
Jeg må sige at med de gode bud og alternativer folk har givet mig, vil jeg helt klart sparer noget mere sammen - den her ligger nok stadig over hvad jeg har tålmodigheden til at sparer sammen til, og jeg vil få et sammenbrud første gang et barn finder den 😅 men ser virkelig fedt ud!