
Jeg er enig med dig i, at de ting, du påpeger, er samfundsmæssige problematikker, som bør adresseres og afhjælpes.
Men jeg er ikke enig i, at det på nogen måde kan legitimere, at man er direkte led mod andre. Faktisk vil jeg ikke engang gå så langt som at kalde det en forklaring — for man kan, hvis man vil, godt opføre sig ordentligt, selvom man har det skidt. Bevares, ingen skal pålægges at gå rundt og smile stort vis man har det af H til, men der er stadig en stor forskel på dét og så at læsse sin dårlige energi agressivt over på mennesker, der intet har med ens problemer at gøre - der er en mellemvej, hvor man ikke smadre andre verbalt fordi man selv føler sig smadret, og den vej kan man i 99% af tilfældene vælge.
Bare for at skabe klarhed: Jeg synes generelt, at folk opfører sig rigtig fint.
Jeg anerkender, at livet kan være enormt hårdt, og når det er det, kan det naturligvis være sværere at udvise god adfærd (Vi har nok alle prøvet ikke at være den bedste version af os selv – og det kan være smertefuldt i sig selv) Det, jeg ikke anerkender, er idéen om, at det fritager én for ansvaret for sin adfærd. Man er en del af problemet, hvis man bruger fremmede mennesker som (verbale) boksebolde.
Jeg er ærgerlig over, hvis du føler, at jeg har misforstået dig – men hold dig venligst på din egen banehalvdel. Mine personlige erfaringer er ikke relevante for samtalen.