Jeg læste en artikel på Zetland, som ramte mig hårdt. Den handler om, hvordan politikere – både i Danmark og internationalt – i stigende grad kritiserer dommere og domstole for ikke at følge “folkets vilje”. Altså, ikke bare kritik af lovene, men af dommene og de dommere, der tolker dem.

Justitsminister Hummelgaard bruger en konkret sag som eksempel og kalder dommen for forkert. Kort efter støtter Mette Frederiksen et brev sammen med Meloni og andre EU-ledere, der i praksis vil svække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Argumentet: at den blokerer for udvisninger og andre politiske tiltag.

Det her bekymrer mig dybt.

For er det ikke netop domstolenes uafhængighed, der beskytter os mod overgreb fra flertallet og tilfældige stemningsbølger? Er det ikke dét, vi lærte efter krigene og opbyggede vores demokrati omkring?

Jeg er hverken jurist eller aktivist – bare en borger, der har valgt ikke at være på SoMe. Derfor spørger jeg jer her på Feddit:

Hvad tænker I? Er det en reel tendens, vi ser i EU og Danmark – og ser vi den i tide? Er kritikken af domstole udtryk for et sundt demokratisk opgør – eller et farligt skridt væk fra magtens tredeling?

PS: Selv i kommentarsporet hos Zetlands ellers vidende brugere ser man undren over, at domstolene ikke “følger folkets vilje” – altså et flertal, ingen helt kan pege på, men som alligevel bruges til at legitimere dybtgående systemændringer. Og dét gør mig endnu mere urolig.

Et det bare mig?