Jeg tror ikke, gaming i sig selv er et særligt stort problem i den sammenhæng. Jeg faciliterer en gamergruppe på mit arbejde, og blandt de unge er der faktisk en ret ligelig fordeling mellem drenge og piger – dog med en vis overvægt af drenge i perioder.
Jeg har selv gamet siden jeg fik fingrene i min første computer, og senere en konsol (jeg er 39 år og kvinde) Dengang var det lidt sværere, fordi der ikke var så mange piger, der gamede. Lan-fester var ofte en slags drengeklub, hvor det nogle gange kunne blive akavet, når jeg trådte ind. Sådan oplevede jeg det ihvertfald dengang.
Jeg tror, problemet i højere grad handler om, hvor hurtigt negative fællesskaber med simple regler kan opstå og sprede sig. Hvis man føler sig alene, ensom og trådt på, kan fællesskaber med kvindehad – og andre former for had – fremstå som nemt tilgængelige og trygge at træde ind i. De kræver ikke meget af én, og man behøver ikke anstrenge sig for at forstå dem. Jeg tror ikke, at mentalt sunde mennesker i trivsel tilslutter sig den slags miljøer.
[…] hvor hurtigt negative fællesskaber med simple regler kan opstå og sprede sig. […] De kræver ikke meget af én, og man behøver ikke anstrenge sig for at forstå dem.
Fællesskaber i at være forargede sammen. Jeg tror, du rammer hovedet på sømmet.
Jeg tror ikke, at mentalt sunde mennesker i trivsel tilslutter sig den slags miljøer.
Jeg tror du har ret i at det bunder i trivsel. Jeg tror egentlig ikke det har meget at gøre med gaming og om gaming er en drengeting eller pigeting. Jeg synes skellet mellem drenge og piger på alle niveauer af uddannelser er en langt større bekymring.
Jeg tror ikke, gaming i sig selv er et særligt stort problem i den sammenhæng. Jeg faciliterer en gamergruppe på mit arbejde, og blandt de unge er der faktisk en ret ligelig fordeling mellem drenge og piger – dog med en vis overvægt af drenge i perioder.
Jeg har selv gamet siden jeg fik fingrene i min første computer, og senere en konsol (jeg er 39 år og kvinde) Dengang var det lidt sværere, fordi der ikke var så mange piger, der gamede. Lan-fester var ofte en slags drengeklub, hvor det nogle gange kunne blive akavet, når jeg trådte ind. Sådan oplevede jeg det ihvertfald dengang.
Jeg tror, problemet i højere grad handler om, hvor hurtigt negative fællesskaber med simple regler kan opstå og sprede sig. Hvis man føler sig alene, ensom og trådt på, kan fællesskaber med kvindehad – og andre former for had – fremstå som nemt tilgængelige og trygge at træde ind i. De kræver ikke meget af én, og man behøver ikke anstrenge sig for at forstå dem. Jeg tror ikke, at mentalt sunde mennesker i trivsel tilslutter sig den slags miljøer.
Fællesskaber i at være forargede sammen. Jeg tror, du rammer hovedet på sømmet.
Jeg tror du har ret i at det bunder i trivsel. Jeg tror egentlig ikke det har meget at gøre med gaming og om gaming er en drengeting eller pigeting. Jeg synes skellet mellem drenge og piger på alle niveauer af uddannelser er en langt større bekymring.