Beklager hvis indlægget allerede er på forummet og jeg har overset det. Hvis det er tilfældet, så slet bare det her.
Jeg lyttede til P1 hertil morgen og der var en lille opsang til danskerne om, at vi ikke prepper nok til at kunne klare os selv i 3 dage.
Hjemme hos os har vi gjort lidt for at imødekomme myndighederne ved at fylde op med vand og dåsemad i vores spisekammer, men jeg kunne godt se på listen at vi stadig er bagud.
Vi har fx ikke gjort os i powerbanks, batterier eller sørget for en batteri-dreven FM radio.
Der er en fin liste i artiklen til dem, der måske er i tvivl om hvad myndighederne anbefaler.
Hvordan har I hver især tacklet prepping-anbefalingerne? Føler I at I er klar til et par dage uden vand og el eller er I bagefter ligesom mig?
Og undskyld, hvis jeg bidrager til den dårlige stemning med alt det negative kaos der dukker op hver dag. Jeg vil egentlig bare dele det her så dem der måske ikke har preppet så meget endnu, ikke skal stå uforberedt, hvis det skulle komme dertil.
Jeg selv tror ikke på at vi ender med at stå uden vand og elektricitet i Danmark, men jeg synes stadig at det er værd at lytte til myndighedernes råd bare for en sikkerheds skyld og få gjort noget ved de hængepartier vi hver især måtte have.
Hvis folk har ekstra anbefalinger, så del gerne :D er lidt nysgerrig på hvad folk finder på for tror bestemt nogle af jer er langt mere velovervejede og tænker ud af boksen end jeg.
Det er en virkelig skidt ide at drikke fra en regnvandstønde, faktisk bør man kun bruge det til at vande planter, og selv her skal man passe på og vande direkte på jorden, ikke på de spiselige planters blade. Det kan selvfølgelig også bruges til at skylle ud i toilettet og den slags.
Tænk på at vandet kommer fra dit tag hvor der er mos og fugleklatter og alt muligt andet. Og så står vandet i en dejlig varm tønde i uger og måneder, hvor alskens hyggelige mikrober og andet har fantastiske vækstforhold.
Det er en heftig suppe, en god opskrift på at få den ondeste turbotarm 😄
Køb hellere flaskevand og skift lige så stille ud ved at drikke af de ældste og købe nye så der er en cyklus i det.
Godt jeg lige læste med her! Jeg vander køkkenhaven med regntøndevand 😅