Ja, altså når man tænker på det er det jo egentlig stadig relativt nyt at kvinder har været på arbejdspladsen, så mange generationer er det heller ikke. Der skal helt sikkert ske en kulturændring så kvinder vil kræve det de er værd, men det sker jo ikke med det samme.
Spørgsmålet er også om det problem nogensinde vil gå helt væk - jeg forestiller mig (bare rent intuitivt, kan være jeg tager fejl) at mænd altid vil være mere “aggressive” i deres færden (testosteron og så videre) end kvinder og det hjælper nok til lønsamtaler (mens at det er en ulempe andre steder i samfundet; se bare statistik på hvilket køn der laver mest voldelig kriminalitet, fx).
Der er ingen tvivl om, at hormoner spiller en rolle i vores adfærd. Men jeg køber ikke idéen om, at det skulle umuliggøre ligestilling i lønforhandlinger.
Man behøver ikke være “aggressiv” for at forhandle sin løn, men man skal kende sit værd, stå fast på sine rettigheder og turde tro på, at man fortjener det. At være god til lønforhandling handler i højere grad om at kunne argumentere for sig selv.
Der er mange måder at gå til en lønforhandling på, og det handler om at finde en tilgang, man selv kan stå inde for.
Jeg er overbevist om, at problemet primært er kulturelt forankret – uden at negligere, at testosteron kan give mænd en fordel.
Tror helt klart at der er noget om teorien om hormonelle forskelle.
Rent anekdotisk kan jeg fortælle, at mine kvindelige kollegaer slet ikke forhandler løn. De går bare og venter på nogle forhandler noget nyt for dem. Selve konfrontationen med autoriteterne i virksomheden virker måske skræmmende.
Ja, altså når man tænker på det er det jo egentlig stadig relativt nyt at kvinder har været på arbejdspladsen, så mange generationer er det heller ikke. Der skal helt sikkert ske en kulturændring så kvinder vil kræve det de er værd, men det sker jo ikke med det samme.
Spørgsmålet er også om det problem nogensinde vil gå helt væk - jeg forestiller mig (bare rent intuitivt, kan være jeg tager fejl) at mænd altid vil være mere “aggressive” i deres færden (testosteron og så videre) end kvinder og det hjælper nok til lønsamtaler (mens at det er en ulempe andre steder i samfundet; se bare statistik på hvilket køn der laver mest voldelig kriminalitet, fx).
Der er ingen tvivl om, at hormoner spiller en rolle i vores adfærd. Men jeg køber ikke idéen om, at det skulle umuliggøre ligestilling i lønforhandlinger.
Man behøver ikke være “aggressiv” for at forhandle sin løn, men man skal kende sit værd, stå fast på sine rettigheder og turde tro på, at man fortjener det. At være god til lønforhandling handler i højere grad om at kunne argumentere for sig selv.
Der er mange måder at gå til en lønforhandling på, og det handler om at finde en tilgang, man selv kan stå inde for.
Jeg er overbevist om, at problemet primært er kulturelt forankret – uden at negligere, at testosteron kan give mænd en fordel.
Tror helt klart at der er noget om teorien om hormonelle forskelle.
Rent anekdotisk kan jeg fortælle, at mine kvindelige kollegaer slet ikke forhandler løn. De går bare og venter på nogle forhandler noget nyt for dem. Selve konfrontationen med autoriteterne i virksomheden virker måske skræmmende.