Opsamling fra Gemini:

Den svenske regering foreslår et lovudkast, der vil pålægge alle beskedtjenester og digitale kanaler at installere bagdøre, der giver politi og efterretningstjenester adgang til al kommunikation. Forslaget, der er drevet af Sveriges voldsomme problemer med bandekriminalitet, har mødt heftig kritik fra eksperter, universiteter og endda det svenske forsvar.

Kritik af forslaget

Sikkerhedsrisiko:

• Kritikere advarer om, at bagdøre kan udnyttes af kriminelle og andre trusselaktører, hvilket skaber en sikkerhedsrisiko.
• Eksemplet med det amerikanske “Salt Typhoon-hack” viser, hvordan bagdøre kan kompromittere følsomme data.
• Det svenske forsvar advarer om at dette vil skabe sårbarheder, der kan udnyttes af 3. parter.

Effektivitet:

• Eksperter tvivler på, at forslaget vil være effektivt, da kriminelle blot vil søge til andre, mere sikre kommunikationskanaler.
• Kriminelle benytter sig i stor stil af krypterede telefoner og burner telefoner, som ville gøre det svært at følge dem via bagdøre i kommunikationskanaler.

Privatliv:

• Forslaget anses for at være et alvorligt angreb på privatlivet og kan føre til en politistat.
• Lektor fra Stockholm Universitet og Europol og EU’s cybersikkerhedsmyndighed ENISA advare om, at dette kan have den modsatte effekt.

EU-lovgivning:

• It-sikkerhedseksperter mener, at forslaget strider mod EU’s NIS2-direktiv, der forbyder bagdøre i krypterede systemer.
• Beskedtjenesten Signal har meddelt, at de vil stoppe med at udbyde deres tjeneste i Sverige, hvis forslaget bliver vedtaget.

Regeringens forsvar

• Den svenske justitsminister understreger, at det er afgørende for politi og efterretningstjenester at få adgang til elektronisk information for at bekæmpe bandekriminalitet.
• Det svenske sikkerhedspoliti mener, at det er muligt at implementere forslaget uden at svække privatliv og informationssikkerhed.
• Sverige vil gøre noget for at komme al bandekriminaliteten til livs, da den koster menneskeliv og trækker store veksler på samfundet.

Alternativer

• Eksperter foreslår, at der investeres i flere ansatte og ressourcer til traditionel efterforskning i stedet for at fokusere på overvågning.
• Professor med speciale i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, Christian Damsgaard, mener, at den politiske tilgang til efterforskning er blevet doven, grundet de mange billige overvågningsmuligheder.