Kun omkring halvdelen af de områder, som en ny havplan udlægger til natur, bliver med sikkerhed beskyttet mod bundtrawl. Det kritiserer forskere og grønne organisationer.
Havområdet [I Kattegat] omfatter et kuperet undersøisk landskab med render så dybe, at vi ville have kaldt dem kløfter på land. Det rummer både stenrev og de særlige boblerev, der som regel består af sandsten og bliver skabt, når metangas bobler op fra undergrunden. Desuden skal områdets Natura 2000-status beskytte marsvin og enkelte sandbanker i området.
På revene er fiskeri med bundtrawl forbudt. Men det gælder ikke de 150 meter dybe render mellem revene. Ifølge en ny opgørelse fra DTU bliver de trawlet tre gange årligt med redskaber, der slæber hen over bunden i jagt på den vigtigste fangst i Kattegat: jomfruhummere. En tredjedel af havbunden i yderligere fem danske og et enkelt tysk Natura 2000-områder blev ifølge en opgørelse, som DTU har udarbejdet for Politiken, bundtrawlet af danske fartøjer i 2020.
Hvad sådan et fiskeri gør ved bunden, fik Jørgen L.S. Hansen, seniorforsker ved Aarhus Universitet, allerede i 2007 syn for, da han var med i et projekt, som kortlagde havbunden på Kims Top. »Vi så bare død bund og ikke andet end slimål«, siger han.
Havområdet [I Kattegat] omfatter et kuperet undersøisk landskab med render så dybe, at vi ville have kaldt dem kløfter på land. Det rummer både stenrev og de særlige boblerev, der som regel består af sandsten og bliver skabt, når metangas bobler op fra undergrunden. Desuden skal områdets Natura 2000-status beskytte marsvin og enkelte sandbanker i området.
På revene er fiskeri med bundtrawl forbudt. Men det gælder ikke de 150 meter dybe render mellem revene. Ifølge en ny opgørelse fra DTU bliver de trawlet tre gange årligt med redskaber, der slæber hen over bunden i jagt på den vigtigste fangst i Kattegat: jomfruhummere. En tredjedel af havbunden i yderligere fem danske og et enkelt tysk Natura 2000-områder blev ifølge en opgørelse, som DTU har udarbejdet for Politiken, bundtrawlet af danske fartøjer i 2020.
Hvad sådan et fiskeri gør ved bunden, fik Jørgen L.S. Hansen, seniorforsker ved Aarhus Universitet, allerede i 2007 syn for, da han var med i et projekt, som kortlagde havbunden på Kims Top. »Vi så bare død bund og ikke andet end slimål«, siger han.