I forbindelse med kommentarerne om personligt ansvar faldt jeg ned i et kaninhul, og besluttede mig for at estimere mit personlige CO2e-aftryk.
Den eneste tydelige konklusion er at det er en umulig opgave at måle det. Der er rigtig mange ting man ikke kan finde tal på, og pålideligheden af kilderne er ofte tvivlsomme.
Her er mine resultater:
I alt: 3 604 kg CO2e/år
Jeg har et ret lille forbrug da jeg ikke har en bil, jeg sjældent tager på rejser, og køber meget lidt nyt ind. Eksempelvis er min computer 9 år gammel, og de høretelefoner jeg har på hovedet fik jeg gratis for 6 år siden, hvor de allerede var ved at falde fra hinanden. Men derudover er der også en del ting jeg har ikke har formået at regne med, se blot listen længere ned i opslaget.
Her er nogle af de ting jeg ikke kunne finde tal til at estimere:
Husholdning (affaldsposer, bagepapir)
Boligudstyr (møbler, køkken- og haveredskaber)
Andel af kollektivt forbrug (infrastruktur, sundhedsvæsen, folketingssalen)
Der er sikkert en masse ting jeg stadig har glemt, eksempelvis burde det være muligt at finde tal på hårde hvidevare.
Ifølge min kilde for udledningen på mad (Den store klimadatabase) skulle både emballage og transport være medregnet, men inkludere det eksempelvis også kølediskenes strøm i butikkerne og mad der bliver smidt ud fordi det er for gammelt? I forvejen blev jeg nødt til at gange resultatet med 1.5 før udledningen fra mit madforbrug var sammenlignelige med andre kilder, hvilket nok også siger noget om kvaliteten af mit estimat.
Internettet
Den største udfordring har været internettet (datacentre og netværksinfrastruktur). Ifølge mine første beregninger, hvor jeg brugte de første Google-resultater som kilde (Carboon Footprint of the Internet, 8 Billion Trees), skulle det angiveligt være næsten en fjerdedel af mit aftryk. Her er det vigtigt at påpege at jeg har ganget gennemsnittet med tre for at nå frem til mit forbrug, da jeg er internet power user (aka. basement dweller).
Det resultat var jeg skeptisk over, så i forsøg på at finde den bagvedliggende kilde nåede jeg frem til en metaanalyse (The real climate and transformative impact of ICT), hvor det tydede på at tallet i høj grad bestod af user devices og TVer, som allerede er medregnet i mit forbrug (el og elektronik).
I sidste ende brugte jeg Malmodin & Lundén, 2018 og indregnede kun tallene for datacentre og netværk. Det resulterede i at aftrykket faldt fra 981 kg/år til 231 kg/år
Industrien forurener ikke for sjov, de producere goder og services som folk køber.
Selvfølgelig ville regulering være det bedste men vi ved alle sammen godt at det ikke sker lige foreløbig og det er ikke noget de fleste kan påvirke ret meget.
Når vi ved regulering ikke sker snart så må vi jo gøre det bedste vi kan indtil da, at tage personligt ansvar samtidig med at vi presser for politisk ændring.
Straffer vi ikke industrien når vi som individer vælger ikke at give dem vores penge fordi de opfører sig af helveds til og forurener?
I forbindelse med kommentarerne om personligt ansvar faldt jeg ned i et kaninhul, og besluttede mig for at estimere mit personlige CO2e-aftryk.
Den eneste tydelige konklusion er at det er en umulig opgave at måle det. Der er rigtig mange ting man ikke kan finde tal på, og pålideligheden af kilderne er ofte tvivlsomme.
Her er mine resultater:
I alt: 3 604 kg CO2e/år
Jeg har et ret lille forbrug da jeg ikke har en bil, jeg sjældent tager på rejser, og køber meget lidt nyt ind. Eksempelvis er min computer 9 år gammel, og de høretelefoner jeg har på hovedet fik jeg gratis for 6 år siden, hvor de allerede var ved at falde fra hinanden. Men derudover er der også en del ting jeg har ikke har formået at regne med, se blot listen længere ned i opslaget.
Hvis vi skulle nå Parisaftalens 1.5° mål måtte hver person dog kun udlede 2.3 ton CO2 om året.
Fejl og mangler
Her er nogle af de ting jeg ikke kunne finde tal til at estimere:
Der er sikkert en masse ting jeg stadig har glemt, eksempelvis burde det være muligt at finde tal på hårde hvidevare.
Ifølge min kilde for udledningen på mad (Den store klimadatabase) skulle både emballage og transport være medregnet, men inkludere det eksempelvis også kølediskenes strøm i butikkerne og mad der bliver smidt ud fordi det er for gammelt? I forvejen blev jeg nødt til at gange resultatet med 1.5 før udledningen fra mit madforbrug var sammenlignelige med andre kilder, hvilket nok også siger noget om kvaliteten af mit estimat.
Internettet
Den største udfordring har været internettet (datacentre og netværksinfrastruktur). Ifølge mine første beregninger, hvor jeg brugte de første Google-resultater som kilde (Carboon Footprint of the Internet, 8 Billion Trees), skulle det angiveligt være næsten en fjerdedel af mit aftryk. Her er det vigtigt at påpege at jeg har ganget gennemsnittet med tre for at nå frem til mit forbrug, da jeg er internet power user (aka. basement dweller).
Det resultat var jeg skeptisk over, så i forsøg på at finde den bagvedliggende kilde nåede jeg frem til en metaanalyse (The real climate and transformative impact of ICT), hvor det tydede på at tallet i høj grad bestod af user devices og TVer, som allerede er medregnet i mit forbrug (el og elektronik).
I sidste ende brugte jeg Malmodin & Lundén, 2018 og indregnede kun tallene for datacentre og netværk. Det resulterede i at aftrykket faldt fra 981 kg/år til 231 kg/år
Link til regneark med kildeangivelse
Den største sejr for industrien det seneste århundrede, er at de er lykkedes med at gøre klimaforandringerne til et individuelt ansvar.
Korrekt svar
Industrien forurener ikke for sjov, de producere goder og services som folk køber.
Selvfølgelig ville regulering være det bedste men vi ved alle sammen godt at det ikke sker lige foreløbig og det er ikke noget de fleste kan påvirke ret meget.
Når vi ved regulering ikke sker snart så må vi jo gøre det bedste vi kan indtil da, at tage personligt ansvar samtidig med at vi presser for politisk ændring.
Straffer vi ikke industrien når vi som individer vælger ikke at give dem vores penge fordi de opfører sig af helveds til og forurener?
Du kunne nok skærer ret meget ned ved at droppe kødet.
Transport, opbevaring, osv. osv. betyder ikke nær så meget som hvilken vare det er: https://ourworldindata.org/food-choice-vs-eating-local
Jaga, fiska och föda upp eget kött då.