Artiklen nævner det kort, men frivilligheden gør at det netop er mentorer som gider.
Man kan frygte at økonomisk kompensation ville tiltrække mentorer som kun er motiveret af betalingen.
I det øjeblik man betaler nogen for det, så skal man også sikre sig at de faktisk gør en indsats. Dels vil det give nogle overhead omkostninger, men det kan også skræmme potentielle mentorer væk, hvis de kan se frem til selv at skulle opfylde målbare krav, som naturligvis vil være politisk bestemt over én kam, og enten være for høje eller lave i forhold til den faktiske opgave med de individuelle elever. Osv. Det er Pandoras æske.
Måske kunne man kompensere dem på andre måder? F.eks. ved at give ECTS point og en julekurv…
Du har nogle gode pointer.
Jeg var nok lidt for idealistisk i min tankegang.
Jeg synes dog stadig det er tosset at vores døende folkeskole og de efterladte børn skal løftes af frivillige folk og at travle og stressede unge mennesker skal have endnu et pres på deres skuldre fordi regeringen ikke formår at gøre noget.
Jeg er ikke sikker på ECTS point er muligt sådan som uddannelser er bygget op, men en anden form på kompensation, som du også foreslår, giver nok bedre mening end penge.
I det øjeblik man betaler nogen for det, så skal man også sikre sig at de faktisk gør en indsats.
Burde det ikke være rimelig nemt ved at få eleverne til at vurdere deres mentorer? Det giver mening at gøre selv hvis de ikke bliver betalt for det synes jeg nærmest.
Når du ikke kompenserer økonomisk sorterer du også en del fra som gerne gider og har evnerne til at være en god mentor men som ikke har tid/penge/overskud/vilje til at være mentor gratis.
Det vil undre mig hvis ikke mentorerne får noget feedback under alle omstændigheder, og bliver stillet krav til hvad de bør kunne.
Frivillig arbejde er generelt blevet sjældent, hvilket er tydeligt i alle foreninger for sport, fritidsaktiviteter, hobbies, besøgsvenner osv… Hvis der stilles krav til det frivillige arbejde, så falder flere fra.
Hvis ikke man gider eller ikke har evnerne og overskud til at være mentor, så tror jeg ikke at penge kan gøre forskellen.
Hvis det bliver lavet om til et betalt arbejde, så skal mentorerne naturligvis være kvalificeret til arbejdet, og så er vi tilbage ved at det egentlig er skolerne som skal løse opgaven. Det er der nok ikke politisk enighed om, og så bliver det skåret væk på et tidspunkt. Det kan også udvikle sig til at alle vil have en mentor, for hvis kommunen betaler for nogen, hvorfor må nogen andre så ikke osv. Folk går i små sko når det offentlige betaler.
Men altså, som du siger i din første kommentar, så er det skolernes opgave, som ikke er løst godt nok, men det er ikke unormalt at frivillige træder til, når det offentlige ikke gør…
Se f.eks. Natteravnene: Det burde jo være politiets opgave at patruljere nattelivet. Mange brandmænd og andre dele af beredskabet er også frivillige.
Artiklen nævner det kort, men frivilligheden gør at det netop er mentorer som gider. Man kan frygte at økonomisk kompensation ville tiltrække mentorer som kun er motiveret af betalingen.
I det øjeblik man betaler nogen for det, så skal man også sikre sig at de faktisk gør en indsats. Dels vil det give nogle overhead omkostninger, men det kan også skræmme potentielle mentorer væk, hvis de kan se frem til selv at skulle opfylde målbare krav, som naturligvis vil være politisk bestemt over én kam, og enten være for høje eller lave i forhold til den faktiske opgave med de individuelle elever. Osv. Det er Pandoras æske.
Måske kunne man kompensere dem på andre måder? F.eks. ved at give ECTS point og en julekurv…
Du har nogle gode pointer.
Jeg var nok lidt for idealistisk i min tankegang.
Jeg synes dog stadig det er tosset at vores døende folkeskole og de efterladte børn skal løftes af frivillige folk og at travle og stressede unge mennesker skal have endnu et pres på deres skuldre fordi regeringen ikke formår at gøre noget.
Jeg er ikke sikker på ECTS point er muligt sådan som uddannelser er bygget op, men en anden form på kompensation, som du også foreslår, giver nok bedre mening end penge.
Burde det ikke være rimelig nemt ved at få eleverne til at vurdere deres mentorer? Det giver mening at gøre selv hvis de ikke bliver betalt for det synes jeg nærmest.
Når du ikke kompenserer økonomisk sorterer du også en del fra som gerne gider og har evnerne til at være en god mentor men som ikke har tid/penge/overskud/vilje til at være mentor gratis.
Det vil undre mig hvis ikke mentorerne får noget feedback under alle omstændigheder, og bliver stillet krav til hvad de bør kunne.
Frivillig arbejde er generelt blevet sjældent, hvilket er tydeligt i alle foreninger for sport, fritidsaktiviteter, hobbies, besøgsvenner osv… Hvis der stilles krav til det frivillige arbejde, så falder flere fra.
Hvis ikke man gider eller ikke har evnerne og overskud til at være mentor, så tror jeg ikke at penge kan gøre forskellen.
Hvis det bliver lavet om til et betalt arbejde, så skal mentorerne naturligvis være kvalificeret til arbejdet, og så er vi tilbage ved at det egentlig er skolerne som skal løse opgaven. Det er der nok ikke politisk enighed om, og så bliver det skåret væk på et tidspunkt. Det kan også udvikle sig til at alle vil have en mentor, for hvis kommunen betaler for nogen, hvorfor må nogen andre så ikke osv. Folk går i små sko når det offentlige betaler.
Men altså, som du siger i din første kommentar, så er det skolernes opgave, som ikke er løst godt nok, men det er ikke unormalt at frivillige træder til, når det offentlige ikke gør… Se f.eks. Natteravnene: Det burde jo være politiets opgave at patruljere nattelivet. Mange brandmænd og andre dele af beredskabet er også frivillige.