- Udgifterne stiger mere i kommunerne til ældre, småfolk, specialtilbud i folkeskolen og det specialiserede socialområdet, end regeringens penge rækker. Derfor vil det løft her ikke komme til at betyde, at der kommer mere velfærd til den enkelte borger, siger Kurt Houlberg.
Og årsagen til, at udgifterne til de områder stiger, er igen helt enkel, forklarer professoren:
Antallet af ældre, der skal have kommunens hjælp, stiger. Det samme gør antallet af børn.
At antallet af ældre stiger forstår jeg sagtens. Men hvorfor stiger antallet af børn der skal have hjælp? Jeg antager at det er psykologiske problemer? Men der er da et eller andet helt fundamentalt galt hvis antallet af børn med behov for hjælp stiger. Det sker jo ikke tilfældigt, så må der jo være et problem i samfundet der forårsager det behov (altså, forårsager problemerne for børnene). Medmindre man bare er blevet mere opmærksomme på de problemer? Men kan det virkelig forklare det fuldkomment?
Der er sket et eller andet, for hvis du spurgte mine forældre da jeg var barn - så ville de alle sige at de hellere ville være børn på det tidspunkt end da de selv var børn. Hvis du spørger min generation, så tror jeg hellere vi ville være børn da vi var børn end nu.
Og det er jo egentligt vildt nok, at vi har formået at lave et samfund hvor det faktisk er værre at være barn end det var for 30 år siden.
Ikke så meget direkte pga. af budget, men fordi lærerne og pædagogerne i dag er uddannelsesmæssigt milevidt fra det lort vi blev udsat for. Kvaliteten er blevet bedre.
Problemet er at prisen også er faldet…så mens kvaliteten er steget, så er udbuddet også faldet. Som forældre er det det rene lotteri i dag om det er godt eller dårligt.
Jeg har været heldig med mine børns institutioner, men jeg kan desværre også konstatere at det er blevet mere vanskeligt for dem at få kvalificeret arbejdskraft. Min ældste har haft et helt igennem godt forløb, men for den yngste kan jeg simpelthen ikke sige at det godt nok, på trods af at kravene til arbejdskraften kun er steget i mellemtiden. De kan simpelthen ikke finde kvalificeret arbejdskraft… så jo da, budgettet betyder noget, men hvor skal kvalifikationerne komme fra, når ingen af de kvalificerede gider tage arbejdet?
VIA uddannelsen spyttet flere og flere folk ud, men det er mit indtryk at kvaliteten er dårligere end de forhenværende pædagog uddannede. Niveauet på uddannelserne er dalet for at skubbe flere ud i jobs, og det mærkes.
Overall, så jo, det er bedre end for 30 år siden, men det er dårligere end for 10 år siden, så det er en nedadgående tendens.
Ps. Jeg er ikke uenig med dig. Det burde være blevet bedre. Jeg er bare sur over at det ikke er fortsat i den rigtige retning.
Hvis du spørger min generation, så tror jeg hellere vi ville være børn da vi var børn end nu.
Jeg kan desværre kun være enig og det er simpelthen så ærgerligt. Er det folkeskolereformen? Større forventninger og pres? Sociale medier og iPad-opdragelse? Nok allesammen samtidig til en vis grad.
Det er værre institutioner, værre skoler, længere skoledage. Alt hvad du laver dokumenteres, fotograferes og er online, og alle bruger apps der er designet til at give dig FOMO og ikke lade dig slappe af når du har “fri”. Dine forældre er bekymrede men magter ikke at begrænse det - og er i øvrigt selv afhængige af deres telefoner.
Du har mindre fri fordi nogle politikere engang i 00’erne og 10’erne halvt forstod en PISA-undersøgelse, og i bedste regnearksstil prøved at løse kvalitetsproblemerne ift undervisning ved at skrue op for kvantiteten. Når du har fri er der færre ting at gå til - de lærere der ofte var frivillige i sportsklubberne før har nu tvunget tilstedeværelse på skolerne eller er gået på pension.
At antallet af ældre stiger forstår jeg sagtens. Men hvorfor stiger antallet af børn der skal have hjælp? Jeg antager at det er psykologiske problemer? Men der er da et eller andet helt fundamentalt galt hvis antallet af børn med behov for hjælp stiger. Det sker jo ikke tilfældigt, så må der jo være et problem i samfundet der forårsager det behov (altså, forårsager problemerne for børnene). Medmindre man bare er blevet mere opmærksomme på de problemer? Men kan det virkelig forklare det fuldkomment?
Der er sket et eller andet, for hvis du spurgte mine forældre da jeg var barn - så ville de alle sige at de hellere ville være børn på det tidspunkt end da de selv var børn. Hvis du spørger min generation, så tror jeg hellere vi ville være børn da vi var børn end nu.
Og det er jo egentligt vildt nok, at vi har formået at lave et samfund hvor det faktisk er værre at være barn end det var for 30 år siden.
Øh, jeg ville hellere være barn i dag.
Ikke så meget direkte pga. af budget, men fordi lærerne og pædagogerne i dag er uddannelsesmæssigt milevidt fra det lort vi blev udsat for. Kvaliteten er blevet bedre.
Problemet er at prisen også er faldet…så mens kvaliteten er steget, så er udbuddet også faldet. Som forældre er det det rene lotteri i dag om det er godt eller dårligt.
Jeg har været heldig med mine børns institutioner, men jeg kan desværre også konstatere at det er blevet mere vanskeligt for dem at få kvalificeret arbejdskraft. Min ældste har haft et helt igennem godt forløb, men for den yngste kan jeg simpelthen ikke sige at det godt nok, på trods af at kravene til arbejdskraften kun er steget i mellemtiden. De kan simpelthen ikke finde kvalificeret arbejdskraft… så jo da, budgettet betyder noget, men hvor skal kvalifikationerne komme fra, når ingen af de kvalificerede gider tage arbejdet?
VIA uddannelsen spyttet flere og flere folk ud, men det er mit indtryk at kvaliteten er dårligere end de forhenværende pædagog uddannede. Niveauet på uddannelserne er dalet for at skubbe flere ud i jobs, og det mærkes.
Overall, så jo, det er bedre end for 30 år siden, men det er dårligere end for 10 år siden, så det er en nedadgående tendens.
Ps. Jeg er ikke uenig med dig. Det burde være blevet bedre. Jeg er bare sur over at det ikke er fortsat i den rigtige retning.
Jeg kan desværre kun være enig og det er simpelthen så ærgerligt. Er det folkeskolereformen? Større forventninger og pres? Sociale medier og iPad-opdragelse? Nok allesammen samtidig til en vis grad.
Det er værre institutioner, værre skoler, længere skoledage. Alt hvad du laver dokumenteres, fotograferes og er online, og alle bruger apps der er designet til at give dig FOMO og ikke lade dig slappe af når du har “fri”. Dine forældre er bekymrede men magter ikke at begrænse det - og er i øvrigt selv afhængige af deres telefoner.
Du har mindre fri fordi nogle politikere engang i 00’erne og 10’erne halvt forstod en PISA-undersøgelse, og i bedste regnearksstil prøved at løse kvalitetsproblemerne ift undervisning ved at skrue op for kvantiteten. Når du har fri er der færre ting at gå til - de lærere der ofte var frivillige i sportsklubberne før har nu tvunget tilstedeværelse på skolerne eller er gået på pension.