Jeg har været i Aarhus.

Jeg affinder mig med, at verden er, som den er. Man kan kritisere nyhedsstrømmen, men det er alligevel et faktum, at der sker mange frygtelige ting i verden hver dag. Det er ikke for at sige, at jeg aldrig lader mig reagere, men jeg tager følelsesmæssig afstand fra det mæste, som jeg læser. Et af de tidspunkter, hvor jeg har ladet noget gå mig mest på, var da jeg stod op og opdagede, at Trump var på randen af at genvælges. Den dag var i sandhed forfærdelig for mig, men dagen efter var sådan set som alle andre dage—man må jo på et tidspunkt tøffe videre.

De fleste mennesker, som jeg træffer i virkeligheden har ingen kvaler ved at erkende, at Trump er skingrende tosset. Alligevel holder medierne tilbage—han er jo præsident, ikke sandt? Men det er jo totalt håbløst, når han konsekvent viser og har vist, at der ingen grænser er for hans inkompetence og svigagtighed. Jeg håber inderligt nyhedsmedierne for alvor begynder at behandle ham, som den voksne forbryder han er, i stedet for blot en utilregnelig politiker.

Meget middelmådig, da jeg blev krank mandag morgen.

Det er vel også staten, der håndterer Huawei? 中国和平崛起

Apropos overeksponering: Det er selvfølgelig en vigtig sag, og det er dejligt at den diskuteres, men jeg er samtidig også glad for, at det ikke fylder så meget her som på Reddit.

Er det ikke en smule puerilt?

The Witchwood Crown, en forrygende god fantasifortælling.

Jo, selvfølgelig—det er kontekstbaseret. Pluralisformen erfarer jeg mest blive brugt med en negativ sociopolitisk eller -kulturel forbindelse, men man kender vel naturligvis også til andre semantiske konnotationer.

I øvrigt, nu vi taler om ordet »tilstand«: Noget, som har irriteret mig i noget tid, er hvordan det synes at være stærkt kannibaliseret af det engelske »mode«, eksempelvis i computer- og spilrelateret brug som i »dark mode«, »light mode«, »game mode«, »flight mode« osv. Jeg stemmer for at vi, det danske folk, oprejser »tilstand« fra dets sygeleje og reetablerer ordets forhenværende pragt.

Jeg tror aldrig, at jeg har hørt ordet »tilstande« brugt i en positiv sammenhæng før nu.

Bemærk dog, at FIDE-ledelsen er de største fjolser i denne saga, da de faktisk accepterede spillernes anmodning.

Der bør jo slet ikke findes et »uafgjort mesterskab«; Turnerings udfald er i værste fald aftalt spil mellem Carlsen og Nepomnjasjtjij. Finalens format var akkurat som en straffesparkskonkurrence—problemet var de to spillere, der besluttede sig for, at de ikke gad tabe, hvorfor de ikke gad spille. Tænk at Carlsen turde opføre sig således efter først at have trukket sig fra turneringen.

Et dansk landshold vinder en medalje i en håndboldturnering.

Requiescant in pace
De tre kroner
1535–2025

Hva’ba’?!

Reglerne er givetvis tåbelige, men Magnus Carlsen er tåbeligere endnu. FIDEs strenge tøjregler er uden tvivl velkendte for ham, så at han vælger at deltage i turneringen uden at følge reglerne, for så at lave en scene når disse håndhæves, er latterligt. Han er en total dramaqueen.

Det er da utroligt, hvordan det lader sig gøre igen og igen.

Måske et synspunkt, der er en smule overdrevent, men man skal vel i avisen. Helt usandt er det heller ikke.

Det overrasker mig faktisk, at det ikke står værre til. Det kan siges at være et mirakel, at der faktisk er sket en lille fremgang—det er en global tendens, at man bliver værre til at læse. Vi er faktisk sammen med Finland de eneste lande, hvor rapporten viser en fremgang på læseområdet. Så det er for en gangs skyld nogle nogenlunde nyheder fra en læseundersøgelse.

Tillad mig lidt selvpromoverende adfærd: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10147930/Vi-står-midt-i-en-læsekrise