Måske har nogle af jer lagt mærke til at der af og til har været noget nedetid på Feddit.dk. Eller måske har I været heldige ikke at have bemærket det - uanset hvad kan man gå på status.feddit.dk for at se det.
Ved den sidste nedetid her i går formåede jeg at spore problemet (eller i hvert fald et problem) til et af de drev som serveren bruger i RAID 1. Det lod til at fryse systemet.
Feddit.dk har backups af al data andetsteds så selve hardwaren på serveren er ikke kritisk og hardwarefejl udgør ikke nogen eksistentiel trussel.
Jeg har anmodet vores host, Hetzner, om et komplet hardware-tjek som de siger kan tage op mod 5 timer. Det kommer til at starte i nat omkring kl. 3. Feddit.dk vil være utilgængelig i den periode.
Opdatering
Hardware-tjekket er overstået og ifølge Hetzner har de udskiftet hardwaren bortset fra drevene, pga. en motherboard-fejl! Måske var det PCIe-portene på motherboardet der fejlede som fik drevet til at fejle (eller se ud som om det fejlede)? 🤷
Jeg håber at vi kan se frem til færre tilfældige nedetider, men nu må vi se :)
Der kan gå lidt tid før vi begynder at være forbundet med de andre instanser ordentligt igen, men alting indikerer at serveren virker så det er nok bare et spørgsmål om tid.
Ellers god bagjul til jer alle! 🎄
- MummifiedClient5000English10·1 month ago