Vi sad og skovlede risalamande i os og der var bare ingen der fik mandlen. Der begyndte at flyve beskyldninger fra den ene ende af bordet til den anden omkring mandler skjult i kinderne eller at mandlen var blevet tygget eller slugt. Stadig ingen mandel.
Mistanken faldt så på kokken, min mormor. Da skålen var hel tom uden nogen mandel i syne kom hun endelig i tanke om at hun jo havde taget en portion til side som min mor kunne tage med hjem til i morgen. Og gud fri mig vel om hun ikke havde taget den portion efter at have tilføjet mandlen!
Et lille gravearbejde senere (der var ingen der kunne spise mere risalamande) blev det bekræftet og mandlen var altså i portionen der var blevet sat til side.
Vi endte med bare at åbne gaven og give til den person der havde mest lyst til den.
Hvad ville I gøre i den situation? Har I måske nogle andre tragikomiske historier om kaos omkring risalamanden eller måske noget andet til juleaften?
Der gik faktisk kludder i vores risalamande her til aften. De små børn ville ikke puttes og oldemor på 94 år skulle køres hjem og folk var lidt spredt for alle vinde. Min søster startede med at portionsanrette og delte ud til os der sad tilbage men vidste ikke lige at mandlen ikke var puttet i endnu. Som vi sad ved bordet blev vi dog ved bordet hurtigt enige om at min far og svoger fik de to mandler i deres portioner da de begge havde bøvlet så meget med henholdsvis børn og gamle så da de kom tilbage og fik deres portioner blev de glædeligt overrasket. Tror ikke de fattede mistanke overhovedet 😄