Min datter ønsker sig skønlitterære bøger der udspiller sig i vikingetid eller i gudeverdenen fra den nordiske mytologi. Der findes ret mange. Men har i kendskab til nogle som også er gode? Min datter er 8 år ;)
Vi har kværnet Erik menneskesøn serien. 1eren mange gange. Alle Valhalla tegneserierne har vi også. Vi har også læst en bog der hedder vikingetogtet af Erling Bugge, som faktisk var ganske underholdende.
Jeg har selv nydt Kenneth Bøgh Andersen og hans serie Den Store Djævlekrig selvom den ikke er nordisk som sådan 🙂
Min datter på 9 er selv begyndt at læse Nordlys serien. Det er stadig mest tegneserie, men det har været super ift. at få hende inspireret til at læse selv. https://www.williamdam.dk/nordlys-rejsen-til-jotundalen-bog-1__1739585 (kan også lånes på bib)
Tak. Den ser meget spændende ud. Det er klart en kandidat ;)
Løst relateret: Det er nok ikke lige til 8-årige men for nyligt prøvede jeg at læse The Shadow of the Gods af John Gwynne og den er meget inspireret af (for ikke at sige at den direkte imiterer) nordisk mytologi. Også meget blodig og voldsom. Jeg endte faktisk med at gå død i den, synes simpelthen der var for meget kamp og blod og for lidt handling. Det gik lidt for langsomt.
Nå øh men til 8-årige? Skal det absolut være nordisk mytologi? Der er jo så meget andet inden for fantasy-genren og det er jo tit med de samme elementer, altså drager og guder og andre væsener. Jeg mener jeg læste en del Dennis Jürgensen i den alder.
Når vi nu snakker drager, så er Eragon også klart en god serie, som jeg var rigtig glad for at læse i min barndom. Så glad at jeg netop er i gang med at genhøre den for 117. gang. Og så er forfatteren også stadig i gang med at skrive flere bøger i serien. Der kom en for et år siden, og han har planlagt mindst 2, og nok 3 mere.
hehe, the shadow of the gods lyder til at være lidt for voldsom.
Det er et direkte ønske at bøgerne skal udspille sig i den nordiske mytologi eller i vikingetiden ; ) Det fanger virkelig for tiden.
Det er ikke ligefrem nordisk mytologi, men jeg var (og er måske også stadig) meget glad for Percy Jackson. Hun skal dog måske lige være et par år ældre, da de mere retter sig mod børn på 12-13 år.