For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.

I november måned modtog Feddit.dk 167 kroner i donationer, fra @farsinuce@feddit.dk og en anonym donor. Tak for det 🙂.

De 167 kroner dækker ikke de månedlige udgifter på 426 kroner. Derved er kassebeholdningen faldet til 7401 kroner hvilket giver en “runway” på cirka 17 måneder.

Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!

Lemmy 0.19.6 og 0.19.7

For cirka tre uger siden kom der en ny version af Lemmy, 0.19.6. Den blev rimelig hurtigt efterfulgt af 0.19.7, men nu er der gået et par uger uden nogen ny opdatering, så jeg regner med at opdatere til 0.19.7 inden for de næste par dage/uger når jeg lige får tid. Denne opdatering vil muligvis hjælpe på mængden af lagerplads brugt på billeder.


Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.

  • Marand
    link
    fedilink
    arrow-up
    7
    ·
    22 days ago

    Det virker ikke bæredygtigt at gemme billeder for evigt. Det kommer til at skubbe storage costs op over tid, tænker jeg. Eller tror du ikke det er et problem?

    • SorteKaninOPMA
      link
      fedilink
      arrow-up
      9
      ·
      22 days ago

      Jeg er generelt enig, men der vil gå lang tid før det bliver sådan rigtig problematisk. Forhåbentlig har udviklerne af Lemmy en løsning på det tidspunkt.