Jeg sidder og ser Ud at køre med de skøre (The Cannonball Run), hvor de havde oversat “Holy shit” til “kors i røven” i de danske tekster. Det fik mig til at tænke på at der de seneste år er gledet (alt for) mange engelske bandeord ind i det danske sprog, som må have fortrængt mange af vores ellers smukke og farverige bandeord. Det fik mig til at søge efter gamle bandeord, hvor jeg faldt over denne liste fra Folketingets hjemmeside (hvorfor det lige er der man finder sådan en er et godt spørgsmål), hvor jeg fandt nogle skønne udtryk:

  • For pokker/Fanden/dælen/Søren

  • Det var pokkers/Fandens/dælens/Sørens

  • Som bare Fanden/Helvede

  • Til Fanden/Helvede med det

  • Fanden tage mig om

  • Før Fanden får sko på

  • Læse noget som Fanden læser Bibelen

  • Male Fanden på væggen

  • Onde lyneme

  • For Guds/himlens skyld

  • Jøsses

  • Vorherre bevares

Er der andre farverige gamle danske bandeord, som er gledet ud af sproget de sidste år, som vi bør begynde at bruge mere?

  • Underbroen
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    5 months ago

    Arh mange gode udtryk! Baryler er i fast rotation herhjemme og knallert ligeså (inspireret af en oversættelse i Steen og Stoffer).

    • Limfjorden
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      5
      ·
      edit-2
      5 months ago

      Elsker baryler! Jeg elsker også etymologiforklaringen på ordnet:

      muligvis af nedertysk bar ule ‘blot og bar ugle’, dvs. ‘idiot’

      Hvordan blot og bar ugle betyder idiot ved jeg ikke, men det er meget morsomt, hvis det passer.

      • SorteKaninMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        5 months ago

        Ugler er jo dyr der normalt bliver associeret med visdom og klogskab, så måske en “blot og bar ugle” eller en ugle uden fjer eller noget kan ses som det modsatte? Altså idioti.

      • President_PyrusOPMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        5 months ago

        Etymologi er i det hele taget virkelig interessant, og afslører meget om hvordan vores samfund så ud før i tiden og i dag. For nylig er jeg begyndt at se YouTube-kanalen Robwords, som dog mest er rettet på engelsk. Jeg har dog flere gange siddet og fået en aha-oplevelse over hvordan nogle danske og engelske ord har samme oprindelse.