For ikke så lang tid siden opgraderede jeg mit fotoudstyr en smule ved at skifte mit Nikon D3300 ud med et brugt D750. Begge er jo såkaldte spejlrefleks-systemkameraer med udskiftelige objektiver, men d750 har en større sensor og skal derfor bruge nogle lidt andre objektiver.

Heldigvis, kan man sige, har jeg hele tiden været for nærig til at købe nyt fotoudstyr for titusindvis af kroner. Jeg har i stedet købt objektiver fra 1970’erne, manuelt fokus naturligvis, og de duer også på en fullframe sensor - de er lavet til filmkameraer som jo alle er fullframe. Og faktisk fungerer de gamle objektiver bedre på det nye kamerahus; et d750 kan selv justere lysfølsomheden (ISO) og lukkertid når jeg skruer på blænden på objektivet, mens et d3300 ikke kunne registrere hvilken blænde et manuelt objektiv stod på.

Det gør det uendeligt meget nemmere at tage gode billeder med manuelt fokus, fordi man kun skal tænke på hvilken blænde man vil have - dvs. hvor stor dybdeskarphed man ønsker - og ikke prøve hurtigt at regne forholdet mellem lysfølsomhed, lukkertid, og blændeåbning ud i hovedet og instille det mens de ting, man vil fotografere, sker foran en.

En anden nice ting ved et d750 er at der har indbygget fokuseringsmotor, så man kan anvende objektiver fra 1980erne og 1990erne med autofokus, mens begynderkameraer er typisk begrænset til at bruge objektiver med indbygget fokusmotor. Så jeg har købt mig et brugt vidvinkel objektiv som gerne skulle være på vej med posten snart.