Hele den her polemik omkring Reddit og vores nye hjemme hjem her på Lemmy får mig til at tænke tilbage på diverse fora og andre fællesskaber jeg har været en del af. Del gerne ud af jeres gode/dårlige historier med fællesskaber online og lad os være lidt nostalgiske sammen.
For mig var mit første reelle online fællesskab et mindre anime forum jeg var en del af i mange år. Der var noget utroligt befriende i at være en del af et fælleskab, og være helt anonym. Man kunne på en måde være meget mere sig selv ved at have en online persona.
Da sociale medier blev mere udbredt, blev hele den idé vendt på hovedet og alt var pludselig meget fokuseret på at man skulle kende folks rigtige identiteter og have et indblik i deres liv. Det tilføjede en ny dimension som jeg både sætter pris på, men også kun sparsomt deltager i.
For mig var Reddit en tilbagevenden til en online persona hvor jeg som udgangspunkt ikke afslører hvem jeg reelt er. Ikke fordi jeg har en masse hemmeligheder, men bare fordi så kan jeg være mig selv på en anden måde. Og det glæder jeg mig til at fortsætte med her på Lemmy.
Haha, jeg var også en af dem som lavede comics. Dog ikke særlig gode lol.
Jeg husker dog smartness systemet meget tydeligt. Til dem som ikke kender det, at man havde et antal “smartness”-point og hvis man lavede stavefejl, fik man minus point. Det resulterede i at mit skrevne engelsk steg til tops, og jeg fik utrolig hurtigt styr på de grammatiske regler osv. ret tidligt. Men også at jeg ikke postede så tit, da jeg var bange for at skrive forkert, og ikke blev taget seriøst. Hvilket stadig kan plage mig i dag.
Er faktisk stadig fan af konceptet. Også ville jeg ønske at alle socialle medier, havde ratings som Facepunch og knockout. Man slipper for en masse redundante posts.
* Fiksede stavefejl lol
*redundante
Der mistede du vist lige nogle smartness-point.
Hvis man skulle indføre
smartnesssmarthedspoint, skulle danglish trække ned!