Hele den her polemik omkring Reddit og vores nye hjemme hjem her på Lemmy får mig til at tænke tilbage på diverse fora og andre fællesskaber jeg har været en del af. Del gerne ud af jeres gode/dårlige historier med fællesskaber online og lad os være lidt nostalgiske sammen.
For mig var mit første reelle online fællesskab et mindre anime forum jeg var en del af i mange år. Der var noget utroligt befriende i at være en del af et fælleskab, og være helt anonym. Man kunne på en måde være meget mere sig selv ved at have en online persona.
Da sociale medier blev mere udbredt, blev hele den idé vendt på hovedet og alt var pludselig meget fokuseret på at man skulle kende folks rigtige identiteter og have et indblik i deres liv. Det tilføjede en ny dimension som jeg både sætter pris på, men også kun sparsomt deltager i.
For mig var Reddit en tilbagevenden til en online persona hvor jeg som udgangspunkt ikke afslører hvem jeg reelt er. Ikke fordi jeg har en masse hemmeligheder, men bare fordi så kan jeg være mig selv på en anden måde. Og det glæder jeg mig til at fortsætte med her på Lemmy.
Online fællesskaber har været en stor del af mit liv. Det er det ikke så meget mere, men for en 25+ år siden levede jeg nærmest på usenet. Både på danske og engelske nyhedsgrupper. Det varede nok en små 10 år.
Det er sjovt det du skriver med, at være anonym på pre-sociale medier, og dernæst bruge ens rigtige identitet da sociale medier kom. Det har været lige omvendt for mig. På usenet brugte jeg mit eget navn, og havde venner i meatspace derfra. Vi mødtes en gang imellem for at drikke nogle øl, og dimse med computere, cykler, og en masse andet. Det var pissehyggeligt, og folk var, med nogle få undtagelser, bare pisseflinke. Så vidt jeg kan huske brugte alle dem jeg mødtes med, deres egne navne på usenet.
Da fleste af de efterfølgende sociale medier jeg oprettede mig på, var næsten udelukkende med dækpersoner, fordi jeg ikke havde lyst til at stå frem som mig selv på disse. Med undtagelse af Google+ (jøsses et clusterfuck det var), for der kunne man jo ikke få lov til, i begyndelsen i hvert fald, at være anonym. Jeg ved ikke om det er derfor, men jeg har ingen venskaber der er lavet gennem sociale medier der er blevet betegnet som sociale medier. De eneste venskaber jeg skabte var på usenet. Discord og reddit har jeg mest haft konti på som lurker, og har sjældent kommenteret, og stort set aldrig lavet opslag.
Der er en del tale om, at der bør indføres et identificeringslag i adgangen til sociale medier herhjemme, og udelukkende baseret på min egne oplevelser, så synes jeg det ville være virkelig ærgerlig. Ja, anonymiteten kan gøre at nogen opfører sig som fjolser, men man behøver ikke bruge lang tid på Facebook for at se, at ikke-anonyme uden besvær opfører sig som kæmpeidioter.
Anonymiteten tillader os at være os selv, og indgå i nogle fællesskaber, eller blot betragte nogle fællesskaber, som vi måske ikke ville kunne med vores rigtige identitet, af mange forskellige årsager. Hvilket minder mig om den fremragende tegning af Peter Steiner, fra 1993:
Nåh, jeg røg vist lidt ud af en tangent. Beklager. Den korte version er vel, at jeg ikke ville have været foruden online fællesskaber i mit liv. De har været meget berigende, og er det stadig.
Anonymiteten tillader os at være os selv, og indgå i nogle fællesskaber, eller blot betragte nogle fællesskaber, som vi måske ikke ville kunne med vores rigtige identitet, af mange forskellige årsager.
Jeg er meget enig i det her. Der er noget smukt i at kunne have en samtale med mennesker, hvor hele ens fysiske udseende og de konklusioner/antagelser man kan drage på basis af det, er taget helt ud af ligningen. Man aner ikke om man snakker med en mand eller kvinde, gammel eller ung osv., medmindre man får det af vide. Og det skaber en indgang til spændende snakke med mennesker som er anderledes end en selv.
Der er noget smukt i at kunne have en samtale med mennesker, hvor hele ens fysiske udseende og de konklusioner/antagelser man kan drage på basis af det, er taget helt ud af ligningen.
Præcis! På Facebook og andre sociale medier hvor folk står frem som dem selv, med bugnende fotoalbums og yndlingsmusik, tv, og film, check-ins på Craizy Daisy og tidlige “jeg er ny på internettet” statusbeskeder, der bliver der støbt hele antagede identiter, og skabt nogle konklusioner på baggrund af det, om dem man snakker med, som ikke er særlig fremmelige for samtalerne man derefter fører. Det burde ikke være sådan. Man burde kunne få mere forståelse for hvem man snakker med, i kraft af at de deler mere om sig selv, og den verden de befinder sig, men det lader til at vores fordomme bare ikke kan lade være med at træde i kraft a priori, når man får en hvis portion information om et andet menneske, inden man har en samtale med dem.
Mange af de bedste venner jeg har i dag, mødte jeg på IRC i år 2000. Det var fedt dengang :)
Jeg kan ikke huske kanalernes navne, men det var på quakenet og freenode jeg var mest.
Jeg synes stadig at selv de mest simple IRC klienter, var 100 gange bedre end discord og slack er nu :)/slap blaamejsen * bobslaede slaps blaamejsen around a bit with a large troutFår flashbacks til dengang vi opdagede man kunne bruge /me kommandoen på vores forum. Der skulle ikke meget til :)
Er der ingen der kan huske newz.dk? Det var gode tider :)
Ah ja, den danske Slashdot. Der var jeg også virkelig meget og har stadig venner jeg mødte via sitet for over 20 år siden.
Net-Send, MSN Messenger, Arto, UseNet, N.dk, World of Warcraft, Habbo, Gamereactor, Facebook, Reddit og nu Feddit. Har efterhånden været igennem en del online fællesskaber og må sige jeg er overrasket over de stærke bånd man kan knytte til personer som man ikke møder F2F (selvom jeg har mødt en del af dem jeg har chattet med i årenes løb). Det er altid spændene når én af de store platforme æder sig selv og alle skal ud og lede efter alternativer. Og lige nu, er det her vitterligt et fantastisk sted :)
Fra slut-90’erne og frem har det været en stor del af mit socialliv. Var ikke specielt “populær” i skolen eller sådan da jeg var i tween og de tidlige teenageår, så jeg hang ud på IRC, Opasia og Jubii chat. Mest af alt bare for at have nogle at “hænge ud med” Senere kom ICQ, AOL og MSN også til for at holde på de relationer man fandt på chatsiderne. Efterfølgende fik man jo så Arto, Lunarstorm, Blackmarket, Facebook og Discordkontakter.
Da jeg begyndte at date var det også i begyndelsen med folk jeg havde mødt online Det var bare lidt nemmere at komme til at kende folk over internettet, hvis man var lidt socialt akavet.
Onlinefællesskaber er stadigvæk en stor del af mit socialliv. Jeg snakker med meget få af mine IRL-bekendte som jeg har samlet op igennem skole, arbejde, foreningsliv eller universitetet på en daglig basis, men jeg har folk i mit liv som jeg mødte online tilbage i 00’erne, som jeg skriver med hver dag.
Det er jo ikke kun online de fællesskaber betyder meget. Jeg har været ude og rejse, arrangeret sommerlejre, holdt biografaftener, ydet gensidig flyttehjælp og meget meget mere med folk, hvor vores primære fællesskab har været centeret omkring en eller anden onlineplatform. Jeg tror det i det store hele har været overordentligt positivt for mig og mit liv.
Jeg har selvfølgelig også et offlinesocialliv, bor med min kæreste, dyrker foreningssport og sådan Men jeg har da folk som jeg lige skal tjekke ind med hver dag.
Jeg kan huske jeg engang brugte lang tid på et (engelsktalende) forum og blev en af stamgæsterne. Jeg var også længe en del af en lille TeamSpeak-community. Den flyttede senere til Discord og jeg taler faktisk stadig med nogle af dem fra helt dengang. Det er over et årti siden det fællesskab startede.
Uden at røbe for meget så havde mit liv aldrig været det samme uden.
Uden at røbe for meget, hvorfor? Betød fællesskabet meget for dig på personligt plan eller satte det en retning for dig i dit voksenliv karrieremæssigt?
Betød fællesskabet meget for dig på personligt plan
Ja
satte det en retning for dig i dit voksenliv
Ja
karrieremæssigt
Nej
Utrolig nok, havde det en kæmpe indflydelse på mig. Mange af mine interesser kommer derfra, og har nok også formet mig en del.
Jeg husker som en lille knægt, at falde over Garry’s mod, og samtidig med forummet (Facepunch). Det resulterede i at jeg sad der fast siden 2005, og lige til det sluttede. Rip…
Nu er jeg landet på knockout.chat, og lurker en del der.
Men forhelvede hvor har jeg mange minder derfra, og det var virkelig en sorgens dag da forummet lukkede…
Facepunch kan jeg huske fordi jeg forsøgte mig lidt med comic books man lavede i Garry’s mod. Og jeg kan huske at selvom jeg var virkelig forsigtig endte jeg med at blive banned fordi “btw” - der var totalt forbud imod at bruge forkortelser og det kostede mig mit medlemsskab xD
Haha, jeg var også en af dem som lavede comics. Dog ikke særlig gode lol.
Jeg husker dog smartness systemet meget tydeligt. Til dem som ikke kender det, at man havde et antal “smartness”-point og hvis man lavede stavefejl, fik man minus point. Det resulterede i at mit skrevne engelsk steg til tops, og jeg fik utrolig hurtigt styr på de grammatiske regler osv. ret tidligt. Men også at jeg ikke postede så tit, da jeg var bange for at skrive forkert, og ikke blev taget seriøst. Hvilket stadig kan plage mig i dag.
Er faktisk stadig fan af konceptet. Også ville jeg ønske at alle socialle medier, havde ratings som Facepunch og knockout. Man slipper for en masse redundante posts.
* Fiksede stavefejl lol
redudante
*redundante
Der mistede du vist lige nogle smartness-point.
Hvis man skulle indføre
smartnesssmarthedspoint, skulle danglish trække ned!
Et af mine tidligste online fællesskaber har været nogle danske teamspeakservere fra de tidlige 10’ere. Jeg var desuden meget aktiv på minecraftserveren “mylittlecreeper” i den samme periode, hvor jeg ret hurtigt blev en del af en gruppe som tit snakkede sammen på Skype (hvis Meloncity siger nogen af jer noget, så skriv lige). Det var altså gode tider.
Og så skal /r/Denmark altså ikke ikke glemmes. Der har jeg været aktiv siden 2014, så jeg praktisk talt brugt mine sene teenageår og tidlige 20’ere derinde.
Da jeg som 11-årig blev lukket ud på internettet tilbage i 00’erne faldt jeg ned i et fællesskab af pokemon-entusiaster, som hver vedligeholdt egen hjemmeside. Det er suverænt et af mine bedste minder fra min barndom at passe hjemmeside og chatte med de andre på deres hjemmesider.
Har været online siden slut 90’erne så det har været en stor del af mit liv i 25 år. Startende med anonyme chatrum, senere lærte man folk lidt bedre at kende via IRC og fik IRL venner derigennem. Med Facebook kom alle “ikke-nørderne” med også og det blev normalt at bruge sit rigtige navn online. Reddit blev en tilbagevenden til det anonyme og Reddit har jeg ikke rigtig set som et socialt medie, da man med få undtagelser ikke har bidt mærke i brugernavnet på dem man skrev med. Reddit har bare været en stor masse af en masse forskellig viden og erfaring, som virkelig har givet mig meget lærerig perspektiv at læse om hvordan andre mennesker lever i forskellige dele af verden. Særligt den sidste del frygter jeg lidt hvor skal komme fra hvis Reddit falder sammen. Det har været uundværligt i forhold til at komme ud af osteklokken, selvom Reddit også blev sin egen osteklokke i mange sammenhænge.
Det er rigtigt at Reddit var/er specielt ved at der er mennesker fra hele verden som interagerer anonymt, det kommer jeg til at savne hvis det fællesskab ikke genopstår
Jeg er fra 00, så jeg nåede kun lige at opleve lidt af internettet, før det totalt overgik til sociale medier. Dengang Habbo stadig var en ting i Danmark, spillede jeg det meget, og fik mange bekendtskaber, som stadig holder i dag - det var gode tider!
Det glemte jeg da fuldstændig. Habbo var fandeme gode tider.
Online-fællesskaber har haft en stor betydning for mig.
Jeg er gammel nok til også at have været del af nogle sorta-kinda-online før internettet tog fart. Startede med at være en del af den danske BBS-scene, hvor jeg mødte nogle af de andre IRL til diverse demoparties og lignende. Derefter var jeg ret aktiv som “point” på FidoNet og var med til flere virkelig sjove fester, der blev holdt af ham der drev den “node”, jeg var tilknyttet. Det var dengang det var ret bøvlet at være med, da alt foregik med modems, alskens meget lidt brugervenlige programmer og via telefonlinjer, som ens forældre ikke altid var glade for var optaget 🙃
Har også brugt meget tid på IRC og mødt en del folk derigennem, ikke mindst da Stofanet i sin tid havde et “studienet” med gratis trafik, hvor folk selv satte servere op til IRC.
Af internet-fællesskaber, så har det mest betydende nok været motion-online.dk aka MOL (før det blev opkøbt og blev en skygge af sig selv). Det kastede en (ex-)kæreste af sig samt nogle træningsmakkere, som nu er venner og bekendte. Derudover var der flere vilde sammenkomster, jeg sent vil glemme.
Representerar tidiga 00-talets årskull här då centraliserade, identitetsfokuserade, företagsägda sociala medier var den coola nya grejen när jag blev tonåring. Inga storskaliga användargrupper fanns kvar och självständiga forum var på väg att dö ut vid den tiden. Ville man snacka med IRL-vänner fick man skaffa Facebook, Snapchat, Twitter och Instagram. Jag skulle säga att det värsta med sociala medier är att fokuset ligger på att göra sig känd - eller ökänd - samt gemenskapsbildning kastas åt sidan. Så här får man den giftiga, egocentriska kulturen som präglar Twitter.
Som svar på frågan: ingen av de onlinegemenskaper jag varit med i (oftast på Discord) ledde till värdefulla vänskaper. De hade dock stor inflytelse på mina värderingar och förstarkade mitt intresse av FOSS och selfhosting. Inte så konstigt för min åldersgrupp men jag är en av de vars livsriktning och karriärval påverkades starkt av onlinegemenskaper.
Er jeg den eneste der som ung skrev inde på hol.dk? Altså Hardwareonline.dk
