Jeg er en sucker for lister. Det har jeg været, siden jeg som purk sad i klassen og lavede uendelige lister over bedste sange spillet på Radio ABC, de pæneste piger i klassen (Pamela Anderson vandt altid, fordi jeg ikke ville være ved, hvilken pige jeg bedst kunne lide) og bedste fodboldspillere, hvor jeg selv ofte var på en overraskende tredje plads. Året lakker mod enden og derfor er det kun naturligt at gøre status og sætte året på liste.

Årets kunstner Jeg har ikke været overvældet af musikåret, så det er nok meget sigende, at det album jeg har lyttet mest til er Little Simz 2022 album No Thank You. Som honorable mentions kan nævnes Snõõper, som jeg ikke kendte før i år og Aesop Rock, hvis album er for nyt til at nå blive årets album i min bog.

Årets liveoplevelse Æh… Jeg kommer ikke så meget ud, så jeg ikke set meget mere end en håndfuld (hvis man er en Simpson) koncerter. Den bedste var Looptroop, som ramte en smuk blanding af nostalgi og energi i Lille Vega

Årets serie Det er virkelig begrænset hvad jeg får set af nye serier, men jeg har været virkelig glad for anden sæson af The Bear.

Årets film Se, det er lidt pinligt, men jeg kan ikke huske én eneste film, jeg har set i år.

Årets Spil Jeg er stokkonservativ, så får sjældent spillet andet end Civilization, men i år har det fået konkurrence af Humankind, som har været ganske fornøjeligt.

Årets bog Jeg har fået læst en del (lang transporttid har sine fordele) og det har været meget blandet. Både stilistisk og kvalitetsmæssigt. Det jeg har været gladest for at læse er nok Ursulu Le Guin’s afslutning på Earthsea cyklussen. Derudover sidder en bog som Annie Ernauxs Årene stadig i mig/giver stof til eftertanke.

Årets nye sætning Det er en gave at have børn. Man tager sig selv i at sige sætninger, man aldrig før havde overvejet. Mit bedste bud på årets nye sætning er: “Lad nu være med at slikke på skinken!”

Hvordan ser jeres lister ud? Tilføj endelig de kategorier, der mangler!

  • bobslaede
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    3
    ·
    10 months ago

    Jeg har arbejdet en del på huset, og kørt bil til og fra arbejde. I den forbindelse hører jeg lydbøger.
    Jeg er kommet igennem hele Jack Reacher serien, der er både gode og dårlige i den. Jeg er dog for nylig begyndt på Bobiverse serien, for 2. gang :)

    Årets lydbog: Bobiverse

    Årets film: Spider-Man: Across the Spider-Verse eller Ringenes Herre filmene

    Året serie: Star Trek: Strange New Worlds

    Mine børn er ikke helt små, og ikke helt store, så de slikker ikke på så meget, så jeg støtter mig op af Underbroen i forhold til sætning

    Årets nye sætning: “Lad nu være med at slikke på skinken!”

    • UnderbroenOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      10 months ago

      Uh Bobiverse serien ser ikke dårlig ud! Det kan være jeg skal kaste mig over den. Er der sammenhæng mellem -slaeden og -iverse?

  • SorteKaninMA
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    ·
    10 months ago

    Årets spil for mig er helt sikkert The Talos Principle 2. Fantastisk opfølger til et mesterværk.

    Årets livsoplevelse var turen til Japan. Utroligt land, meget anderledes end Danmark.

    Årets film må være… Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves? Den var faktisk ret god men alligevel overrasket over at det er den bedste jeg kan finde en kvittering for i mine emails. Men jeg synes generelt at filmindustrien producerer mere og mere skrald efterhånden.

    Årets serie… Hm selvom den godt nok er udgivet i 2022 så jeg den først i år, så for mig må det være Spy x Family. Virkelig sjov anime. Ellers Rings of Power men jeg var ikke så imponeret af den.

    • UnderbroenOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      10 months ago

      Jeg er vild med udtrykket livsoplevelse og det er også en god en af slagsen! Jeg har kun tilbragt 10 dage i Japan i forbindelse med arbejde, så jeg fik ikke set nok: der vil jeg gerne tilbage til!

      Jeg ved ikke om jeg er klog nok til Talos Principle, men det ser fedt ud!

      • SorteKaninMA
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        10 months ago

        Jeg ved ikke om jeg er klog nok til Talos Principle, men det ser fedt ud!

        Det er ikke fordi det er et vildt svært spil. Nogle af de senere puzzles kan godt være ret hårde men de allersværeste behøver man ikke at gennemføre, de er kun til en ekstra bonusting. Og man kan jo altid kigge på en guide online hvis man virkelig er stuck.

        2’eren var faktisk nemmere synes jeg.