Søndag aften er et godt tidspunkt til at reflektere over ugen, der er gået, og dele sine tanker og reflektioner. Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?

Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 19.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

  • SorteKaninA
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    7
    ·
    22 days ago

    Jeg har døjet med lidt motivationsproblemer de sidste par uger. Jeg arbejder på et sideprojekt og det er et rimelig stort projekt og jeg ved ikke rigtig om det nogensinde bliver til noget eller om det ligesom er al besværet værd.

    I det mindste lærer jeg en masse ting om frontend-udvikling i processen, og det er vel altid noget. Men den der stemme der siger “why even bother” er lidt for larmende for tiden synes jeg :/

  • KlorofylA
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    7
    ·
    edit-2
    21 days ago

    Gik lige ind på min datters værelse, hvor hun lå og netop var vågnet. Det første hun sagde var:

    Datter: jeg gider ikke i skole.

    Klorofyl: okay, du kan blive hjemme, hvis du hjælper far med at slæbe brænde.

    Datter: ej, det gider jeg ikke.

    Klorofyl: okay, men så er det jo i skole.

    Datter: okay, jeg hjælper.

    Klorofyl: godt min pige. Op og find en solid morgenmad.

    Så hvordan har min mandag morgen været? Jeg har lidt blandede følelser overfor mig selv.

    Var på bakken med min kone og mine to unger og min kusine og hendes mand og to børn i går. Det var helt vildt hyggeligt. Pga. regn var der så få mennesker at vi kunne gå direkte op i stot set alle forlystelser. Og mange gange kunne ungerne bare blive siddende og få uendelige ture. Forlystelsesparker i regn > forlystelsesparker i godt vejr.

    Edit: Min kone er på feddit, og har lige været inde og sladre til min datter. Nu jeg er tilsyneladende en bølle og jeg ved ikke hvad.

    • President_PyrusA
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      7
      ·
      21 days ago

      Min kone er på feddit, og har lige været inde og sladre til min datter. Nu jeg er tilsyneladende en bølle og jeg ved ikke hvad.

      Nogle gange skal man bare holde sin mund, og først fortælle om sine sejre efter mange år!

      Da min søster var omkring to år (måske endda på hendes fødselsdag) var der en dag nutella på morgenbordet, og det ville hun da gerne smage. Min far, der ikke havde tid og overskud til at vaske nutella af hendes fjæs senere, bildte hende ind at det kun er voksne, der kan lide nutella. Der gik omkring 20-25 år før han indrømmede det.

  • Dreamer95
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    5
    ·
    22 days ago

    Det har været en travl uge med masser af aften arbejde, så jeg har næsten ikke set min kæreste. Tilgengæld har jeg fået lavet super meget på et krea projekt, sat farten væsentlig op i den bog jeg læser på et nyt sprog, og færdig gjort en anden bog. Så alt i alt en god uge, men jeg glæder mig til kvalitetstid med kæresten i morgen.