Ligger her klokken halv fem og har stadig ikke lukket et øje…
Jeg kan kun lige på ryggen, og pulsen ræser afsted omkring 90.
Grunden er at jeg er blevet opereret (fuld narkose) og selvom jeg ingen smerter har (tak til Panodil, Ibuprofen og Morfin), så har min krop ikke fattet, at jeg faktisk ikke er ved at dø…
Jeg forstår godt at traumet ikke forsvinder, bare fordi jeg ikke kan mærke smerterne, men det ville nu stadig være rart med lidt søvn…
Jeg håber i andre har sovet godt og kan værdsætte solsortens insisterende kvidren, bedre end jeg kan og så vil jeg lade jer andre gribe dagen, mens jeg ligger og har lidt ondt af mig selv.
God vind til jer alle!
Bare for at gøre det her en smule interaktivt, så må I meget gerne dele gode råd, anekdoter og andet i finder relevant, så jeg har noget at se frem til når jeg engang står op, fra at falde og søvn her klokken 7-8 stykker (forhåbentligt).
Update: omkring klokken 7 faldt min puls ned til 70, og jeg faldt i søvn. Men er allerede vågner igen pga. liv i det lille hjem… Og well jeg bad om “lidt søvn” og fik det /cheer
Ny update: nat 2 var meget bedre! Det blev hjulpet af, at jeg var forholdsvist træt, og ikke kikkede på min telefon før sengetid.
Jeg takker alle for råd og anekdoter og jeres tid til at hører på mig lukke luft ud ;)
Jeg ved ikke om det er korrekt eller ej, men jeg læste for måske et års tid siden at give kroppen hvile, selvom man ikke kan falde i søvn, også hjælper en del.
Jeg tror det er mere et trick til at få en selv til at give sig tilladelse til at falde i søvn i de tilfælde hvor der måske er en psykisk grund til at man er vågen, hvilket jo ikke lader til at være grunden til at du ikke kan falde i søvn.
Jeg har helt klart indtryk af at det er en fysisk reaktion på at jeg er blevet opereret… Min normale jeg-ligger-i-min-seng-og-doomscroller puls er omkring 68 så 90 er i min optik meget forhøjet…
Og da den endelig faldt gik der næsten ingen tid før jeg sov (så er min puls nede i 50’erne)