Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!
Man får nok mere for pengene, men det er jo ikke sikkert at alt det man får for pengene er noget man gerne vil have :) før vi købte vores hus, havde vi besluttet, at vi ville bo i et bestemt område, og at vi ville bo på landet, så vi var i venteposition, indtil det rigtige hus dukkede op. Før vi fandt det, vi endte med at købe, så vi huse med så lave hoveddøre, at jeg skulle dukke mig for at komme ind, huse med 5 hektar mark flere km væk, huse med maskinhaller, vi ikke havde brug for, og jeg kunne blive ved. Vi endte med at købe et hus med en gildesal, og det er fedt de gange man holder en stor fest, men hvis jeg havde kunnet vælge, så ville jeg hellere have kunnet købe samme hus uden gildesal for færre penge. Men det kan man ikke.
Det er meget svært at købe landejendom, og når man har fastlåst sig på et område, er man allerede meget begrænset. Så hvis man kan krydse 80% af boksene af, tror jeg man skal være glad.
Ville virkelig gerne have en gildesal. Synes også jeg mangler en hel bygning til dimser der er grimme men for gode til at smide ud.
Ja, vi begrænsede os vildt meget ved at låse os fast på et område. Vi valgte at prioritere at bo tæt på familien, og det er vi også rigtig glade for at have gjort i dag. Så det endte godt.
Det “gode” ved vores gildesal er, at den ligger i den tidligere stald, der ligger ud mod marken. Vi har andre rum end det, der kan være værksted og opbevaring i, men de grænser ikke op mod marken, og de har ikke døre eller porte ud. Og det er det argument jeg bruger for, at vores ældste desværre ikke kan få en hest :)
I det hele taget når man overtager et gammelt hus, så overtager man jo også bare generationers gode og dårlige beslutninger. Der er så mange ting ved vores, hvor jeg ikke forstår, hvorfor man har gjort, som man gjorde. Ting jeg ville have gjort anderledes. Men det er også noget af det, der giver det sjæl.