Egentlig ikke, når standarden er at respektere demokratiet. Det vil sige ingen korruption, valgsvindel, eller andet der direkte skader demokrati. Hvis folkevalgte går ind og forsøger at påvirke domstolene direkte, er det et problem. Det er ikke et problem hvis domstolene afgør det efter de regler vi har sat for demokratiet.
Jeg synes ikke man bør være autoriseret af nogen myndighed
Du vælger ikke at forstå analogien, som politiker er alle autoriseret i princippet, men kan diskvalificeres. Det gælder for mange fag som Revisor, læge, advokat osv.
En korrupt politiker bør med stor selvfølgelighed også kunne diskvalificeres af domstolene, ligesom folketinget f.eks. kan gøre det.
Så vi har allerede den direkte politiske metode i folketinget, hvorfor skulle en mere neutral domstolsafgørelse være et større problem?
Som konkret eksempel blev Glistrup blev diskvalificeret pga. skattesvindel. Det ser jeg ikke noget problem i, fordi han undergravede demokratiet, hvilket gjorde det gyldigt efter min mening at diskvalificere ham.
Jeg er vildt uenig i din holdning, det ligner for mig at det mest er baseret på et “slippery slope fallacy” argument.
Argumentet for mig er netop at vi skal beskytte demokratiet imod dem der vil ødelægge det. Hvilket der er tydelige eksempler på kan ske, hvis vi ikke tager os i agt.
Metoden er åbenlyst IKKE at give mere magt til regeringen. Men at forhindre magtmisbrug og korruption.
Argumentet for mig er netop at vi skal beskytte demokratiet imod dem der vil ødelægge det.
Problemet er vel at når du giver beføjelser til at beskytte demokratiet ved at udelukke nogen, så åbner du samtidig for muligheden for at de beføjelser kan misbruges. Altså fx at den siddende regering smider alle deres fjender i fængsel og diskvalificerer dem. Det er heller ikke urealistisk, det er hvad der er sket i Rusland.
Det handler i høj grad om tolerance-paradokset, som jo er lidt af et paradoks og ikke har nogen entydig løsning.
Altså fx at den siddende regering smider alle deres fjender i fængsel
Jamen det kan regeringen altså ikke, det er kun domstolene der kan.
Og ja det er netop tolerenceparadokset, som netop har den løsning at man ikke kan tolerere intolerance, hvis tolerance skal maksimeres.
For at bevare tolerancen i samfundet, er vi nødt til at forbyde forskellige former for intolerance.
F.eks. er diskrimination i mange former decideret forbudt. Det kaldes måske et paradox, men det er et paradoks der har en løsning.
På nøjagtigt samme måde er man nødt til at forbyde politikere der ikke respektere demokratiets regler i at fungere i demokratiet, ellers undergraves demokratiet af udemokratisk praksis blandt politikere.
Jeg forstår udmærket konceptet. Jeg synes blot din udlægning af det er forsimplet. Det er ikke et problem der er en nem løsning for. Begge sider af sagen kan lede til dårlige konsekvenser.
Egentlig ikke, når standarden er at respektere demokratiet. Det vil sige ingen korruption, valgsvindel, eller andet der direkte skader demokrati. Hvis folkevalgte går ind og forsøger at påvirke domstolene direkte, er det et problem. Det er ikke et problem hvis domstolene afgør det efter de regler vi har sat for demokratiet.
Du vælger ikke at forstå analogien, som politiker er alle autoriseret i princippet, men kan diskvalificeres. Det gælder for mange fag som Revisor, læge, advokat osv.
En korrupt politiker bør med stor selvfølgelighed også kunne diskvalificeres af domstolene, ligesom folketinget f.eks. kan gøre det.
Så vi har allerede den direkte politiske metode i folketinget, hvorfor skulle en mere neutral domstolsafgørelse være et større problem?
Som konkret eksempel blev Glistrup blev diskvalificeret pga. skattesvindel. Det ser jeg ikke noget problem i, fordi han undergravede demokratiet, hvilket gjorde det gyldigt efter min mening at diskvalificere ham.
Jeg er vildt uenig i din holdning, det ligner for mig at det mest er baseret på et “slippery slope fallacy” argument.
Argumentet for mig er netop at vi skal beskytte demokratiet imod dem der vil ødelægge det. Hvilket der er tydelige eksempler på kan ske, hvis vi ikke tager os i agt.
Metoden er åbenlyst IKKE at give mere magt til regeringen. Men at forhindre magtmisbrug og korruption.
Problemet er vel at når du giver beføjelser til at beskytte demokratiet ved at udelukke nogen, så åbner du samtidig for muligheden for at de beføjelser kan misbruges. Altså fx at den siddende regering smider alle deres fjender i fængsel og diskvalificerer dem. Det er heller ikke urealistisk, det er hvad der er sket i Rusland.
Det handler i høj grad om tolerance-paradokset, som jo er lidt af et paradoks og ikke har nogen entydig løsning.
Jamen det kan regeringen altså ikke, det er kun domstolene der kan.
Og ja det er netop tolerenceparadokset, som netop har den løsning at man ikke kan tolerere intolerance, hvis tolerance skal maksimeres.
For at bevare tolerancen i samfundet, er vi nødt til at forbyde forskellige former for intolerance.
F.eks. er diskrimination i mange former decideret forbudt. Det kaldes måske et paradox, men det er et paradoks der har en løsning.
På nøjagtigt samme måde er man nødt til at forbyde politikere der ikke respektere demokratiets regler i at fungere i demokratiet, ellers undergraves demokratiet af udemokratisk praksis blandt politikere.
Jeg fandt lige hurtigt denne forklaring på tolerance paradokset, da det ser ud som om du grundlæggende har misforstået det.
https://philosophyterms.com/paradox-of-tolerance/
Jeg forstår udmærket konceptet. Jeg synes blot din udlægning af det er forsimplet. Det er ikke et problem der er en nem løsning for. Begge sider af sagen kan lede til dårlige konsekvenser.