Det lidt hele ordvalget… overdrivelsen/dramatikken i den måde han beskriver…
“overdænget (…) med al den hæder, sprogets store fleksibilitet kan udtrykke?”
“Rulle det store bedetæppe ud”
Hele afsnittet omkring mineraler hvor han indirekte siger det er en dårlig aftale fordi ukraine ville skulle afgive deres adgang til de ressourcer de skal bruge for at komme på fode igen som land…
Den måde han beskriver andre leders føjelighed…
Han kalder Trumps vicepræsident “sidekick”
Den måde han skriver om Zelenskyj grunde, henkastet men samtidig som en understregelse af Trumps griskhed i at ønske han skal takke ham når han står midt i den ødelæggelse.
I slutningen på artiklen - han kunne ligeså godt havde skrevet at Zelenskyj er den sidste leder med nosserne i behold overfor Trump.
Det er interessant at vi læser det så forskelligt. Han starter med en del retoriske spørgsmål - og har lige en syrlig kommentar omkring brevet fra den engelske konge. Opstiller så nogle tænkte udfald, der ikke skete. Analyserer det kritiske punkt og kommer med mulige forklaringer. Maler derefter et heltebillede af Zelenskyj. Jeg synes ikke at han er spydig eller hånlig.
Jeg oplever ham nu heller ikke som noget så voldsomt som spydig eller hånlig - måske er det også mere ironi jeg læser i noget af det end sarkasme, som jo i sin natur er mere “spids”
Men ja, det sjovt som det skrevne ord virkelig kan forstås forskelligt
Det lidt hele ordvalget… overdrivelsen/dramatikken i den måde han beskriver…
“overdænget (…) med al den hæder, sprogets store fleksibilitet kan udtrykke?”
“Rulle det store bedetæppe ud”
Hele afsnittet omkring mineraler hvor han indirekte siger det er en dårlig aftale fordi ukraine ville skulle afgive deres adgang til de ressourcer de skal bruge for at komme på fode igen som land…
Den måde han beskriver andre leders føjelighed…
Han kalder Trumps vicepræsident “sidekick”
Den måde han skriver om Zelenskyj grunde, henkastet men samtidig som en understregelse af Trumps griskhed i at ønske han skal takke ham når han står midt i den ødelæggelse.
I slutningen på artiklen - han kunne ligeså godt havde skrevet at Zelenskyj er den sidste leder med nosserne i behold overfor Trump.
Det er interessant at vi læser det så forskelligt. Han starter med en del retoriske spørgsmål - og har lige en syrlig kommentar omkring brevet fra den engelske konge. Opstiller så nogle tænkte udfald, der ikke skete. Analyserer det kritiske punkt og kommer med mulige forklaringer. Maler derefter et heltebillede af Zelenskyj. Jeg synes ikke at han er spydig eller hånlig.
Jeg oplever ham nu heller ikke som noget så voldsomt som spydig eller hånlig - måske er det også mere ironi jeg læser i noget af det end sarkasme, som jo i sin natur er mere “spids”
Men ja, det sjovt som det skrevne ord virkelig kan forstås forskelligt